Den marokkanske havrude kan kendes fra de fleste andre danske havruder på en kombination af følgende karakterer: en forholdsvis høj, sammentrykt krop uden striber og tydelige pletter. En brystfinne, der når næsten tilbage til en lodret linje gennem gattet, og kraftige hugtænder forrest i begge kæber. Rød blankesten har en snude, der er omtrent dobbelt så lang som øjets diameter, og brystfinner, der når et stykke bag en lodret linje gennem gattet. Spidstandet blankesten har en stor mørk plet et stykke over brystfinnens rod. Den akarnaniske blankesten har en lavere krop og en tydelig plet ved basis af brystfinnen.

Føden består hovedsagelig af krebsdyr og i mindre grad fisk. Marokkanske havruder er mest talrige på havbunden i 50-70 meters dybde. Yngler længere mod syd, bl.a. i Middelhavet. Kan blive op til 10 år.

Lever kystnært, primært på dybder fra 20 til 500 meter. Fiskene opholder sig ved bunden, som regel i områder med grus, sand eller blandet bund.

En meget sjælden gæst i vore farvande og kun fundet ganske få gange.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.