Ternet møgbille i sin skakternede gyldne variant kan for det utrænede øje forveksles med flere lysebrune møgbiller med ternede felter på dækvingerne. Eksempelvis skovmøgbille (Aphodius sticticus) og vintermøgbille (Aphodius conspurcatus). Dog er ternet møgbille langt større end disse. Den helt sorte variant er dog lidt nemmere at forveksle med flere arter. Ternet møgbille forveksles i dette tilfælde nemmest med andre større sorte møgbiller, og disse kan eksempelvis være stor møgbille (Aphodius fossor), rødbenet møgbille (Aphodius rufipes) og især flad møgbille (Aphodius depressus).

Stor møgbille kan for det meste kendes på at være langt større, men for mindre eksemplarer kan arten skilles ved det meget lange scutellum og den højere og mindre flade krop. Rødbenet møgbille kan for det meste kendes på farven og størrelsen (10-13 millimeter), da denne ofte er rødbrun-kastaniebrun. Derudover har den altid rødbrune ben og underside, hvor flad møgbille har sorte ben. Rødbenet møgbille er desuden mere “gumpetung”, hvor dækvingerne er bredere bagtil. Flad møgbille er sværere, men kan kendes fra ternet møgbille på, at hovedet ikke har en tydelig opadbøjet forkant. Derudover er kæbepalperne rødere hos flad møgbille og denne mangler desuden også den svage behåring bagerst på dækvingerne. Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Ternet møgbille er monofag, men lever af mange typer dyregødning. Disse er ko-, heste-, fåre-, gede-, og hjortegødning, hvor larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært i perioden ultimo marts til juni, hvor dette er førstegeneration. En særdeles fåtallig sensommergeneration dukker også op i august til oktober.

Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af de to forekomstperioder. Imago overvintrer, og da den kommer relativt tidligt frem på året - tidligere end de fleste husdyr - kan de findes i ganske høje koncentrationer i gødning på lokaliteter, hvor dyrene er tidligt på græs, eller går der året rundt.  Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer. 

Ternet Møgbille foretrækker lysåbne og varme naturtyper, og den betragtes som en indikator for god naturkvalitet. Den kan fx findes på overdrev, sandmarker og heder.

Ternet møgbille er relativt vidt udbredt i Danmark, men er også ret lokal, og kan ikke findes hvor som helst. Arten synes at være en anelse mere sjælden på øerne, end den er i Jylland.

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar