Flad møgbille (Aphodius depressus) forveksles nemmest med andre større sorte møgbiller, og disse kan eksempelvis være stor møgbille (Aphodius fossor), rødbenet møgbille (Aphodius rufipes) og især ternet møgbille (Aphodius luridus). Stor møgbille kan for det meste kendes på at være langt større, men for mindre eksemplarer kan arten skilles ved det meget lange scutellum og den højere og mindre flade krop. Rødbenet møgbille kan for det meste kendes på farven og størrelsen (7-13 mm), da denne ofte er rødbrun-kastaniebrun. Derudover har den altid røde-rødbrune ben, hvor flad møgbille har sorte ben. Rødbenet møgbille er desuden mere “gumpetung”, hvor dækvingerne er bredere bagtil. 

Derudover kan mindre eksemplarer af flad møgbille også forveksles med matsort møgbille (Aphodius ater). Flad møgbille er dog større, og med mere glans. Kinderne er desuden også mere udstående og retvinklede hos flad møgbille og hovedet mere glat.

Den farligste forvekslingsmulighed er ternet møgbille, hvis denne optræder i sin matsorte variant. Denne kan adskilles ved at hovedets overgang mellem hvælving og forkant er tydeligere end hos flad møgbille, hvor den er mere glidende. Derudover er kæbepalperne sorte hos ternet møgbille (Aphodius luridus), og denne har også tydeligere behåring bagtil på dækvingerne. Derudover findes flad møgbille sjældent på samme levesteder som ternet møgbille, der foretrækker heder og overdrev frem for krat og skov.

Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Flad møgbille er knyttet til flere typer dyregødning, som kogødning, hestegødning, fåregødning og hjortegødning. Enkelte gange er den fundet i rådne svampe i Sverige. Larvefund er gjort i ko- og hjortegødning og larven kan her udvikle sig til puppe og senere til den voksne bille. Hunnen kan lægge op til 4,5 æg om dagen i gennemsnit. Æglægningen sted i jorden under gødningen, hvorefter larven kravler op i gødningen. Både larve og imago lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret.

Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningskagen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Arten har to generationer om året, hvor den første klækker i maj til juli, og den næste dukker op i sensommeren (august til september), og disse fåtallige individer overvintrer i jordbunden og dukker herefter op i foråret. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af de to forekomstperioder. Inden overvintring indtager billen føde. 

Flad møgbille foretrækker steder uden for kraftig varme, og dette er typisk skyggede lokaliteter og egentlig skov. Arten kan også findes på enge.

Arten er udbredt i de fleste landsdele, men er relativt lokal. Arten er endnu ikke fundet på Bornholm som den eneste landsdel.

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar