#122560 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Torbister / Aphodiinae / Aphodiini / Aphodius /

Aphodius pictus er en aflang møgbille. Pronotums sider er gulbrune. Dækvingerne er hvidgule, hver med to skrå bånd af sorte, mere eller mindre sammenhængende plamager. Den forreste plamage starter et stykke nede på 5. stribemellemrum, og strækker sig skråt bagud, ind mod dækvingesømmen - midten af dækvingerne - men når kun til midten af 2. stribemellemrum. Denne plamage minder - for musikkendere - en hel del om en 8.-delsnode der er spejlet i sømmen. Længere bagud på hver dækvinge er der en nervøs plamage der zig-zag’er fra 1. punktstribe til 5. punktstribe. Ydermere er der tre mere egentlige pletter. Den første plet er ved forranden af hver dækvinge mellem 4. og 5. punktstribe. De to øvrige pletter er at finde mellem 6. og 7. punktstribe på hver dækvinge. Den ene foran den anden. Den forreste plet starter et stykke nede på dækvingen, bag skuldrene, og slutter en smule før midten af dækvingen. Den bagerste starter omtrent ved midten og går et stykke bagud. Denne er mere tydelig.
Sømmen er smal og sort. Palper og antenner er ligeledes sorte. Antennesvøben dog en anelse lysere. Benene er mørkebrune, med lysere skinneben og gradvist lysere fodled. Hovedet er bagtil finere, og fortil kraftigere rynket og punkteret. Hovedet har desuden tre knude. Kinderne er en smule fremstående og afrundede. Pronotum er fint punkteret, med iblandede grove punkter. Dækvingernes punktstriber fine. Sømstriben bagtil, er næppe stærkere fordybet. Bagbrystets midte - undersiden af pronotum - meget fint punkteret. Bagføddernes 1. led omtrent så langt som 2.-3. led tilsammen.
Hannens bagbryst - undersiden af pronotum - er i midten med et nøgent indtryk. Hovedets knuder tydelige, hvoraf den midterste er højest. Hos hunnen er de utydelige og ensartede. Pronotum er hos hannen noget bredere og med stærkere rundede sider. Punkturen er desuden næsten helt indskrænket til siderne. Hos hunnen er ryggen også punkteret, omend spredt. Dækvingerne er hos hannen ikke udvidede bagtil. Hos hunnen er de ofte tydeligt udvidede. Længde: 3-5 millimeter. Arten er i underslægten Chilothorax.
Forvekslingsmuligheder
Den eneste rimelige forvekslingsmulighed er nok tidlig møgbille (Aphodius distinctus). Denne har dog mere udstående kinder, mere kantet pronotum, generelt slankere og anderledes dækvingemønster. Dækvingerne er generelt en anelse mørkere hos tidlig møgbille og mangler blandt andet plamagen der minder om en 8.-delsnode. Den har desuden også en længere plamage langs dækvingernes 6. punktstribe og ud mod sideranden, hvilken er helt opdelt og utydelig hos Aphodius pictus. Eventuelt kan arten også forveksles med andre gulbrune møgbiller såsom vintermøgbille (Aphodius conspurcatus) og Aphodius paykulli, men disse har et væsentligt mere “firkantet” dækvingemønster.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Biologi
Arten lever stort set kun i hestegødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Dog er den enkelte gange taget i ko- eller fåregødning. Der forekommer en generation årligt. Imago ses fra medio september til medio april, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.
Levested
Primært i hestegødning på sandet jord.
Udbredelse
Arten blev i 2019-rødlisten vurderet til LC (Livskraftig), på trods af at den ikke er set herhjemme i 30 år. Forfatterne til møgbille-artsbeskrivelserne på Arter.dk var de første til at gøre opmærksom på dette, hvorved arten har fået ophøjet fokus hos coleopterologer. Det har sidenhen vist sig at arten nok egentlig er nært forestående en uddøen herhjemme, hvis det ikke allerede er tilfældet. Denne art er blandt mange af de uddøde møgbiller dybt afhængig af eksponeret sand, helårsgræsning og fravær af ormemidler i kombination.
Arten har tidligere været udbredt langs Jyllands højderyg og Nordsjællands østkyst. Det sidste danske fund blev gjort af Jan Pedersen ved Hessellund Hede, hvor den kom flyvende d. 14/10-1991. I vores nabolande er arten også ret sjælden, hvor den fx i Sverige kun findes i få områder i Skåne og Halland. Den er blandt de i alt ni arter af møgbiller, der er direkte tilknyttet biotoptypen “eksponeret sand”, og som enten er erklæret eller frygtet uddød i Danmark.
Kilde
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: