Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 17-02-2024. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

Tidlig møgbille er en aflang møgbille. Pronotums sider ofte fortil, men kun sjældent i hele deres udstrækning, mørkebrune. Dækvingerne med sorte pletter, der er ret karakteristiske for arten. De fordeler sig ved at have en aflang sideplet, der begynder bag skuldrene og strækker sig langs 6. punktstribe, tilbage forbi midten af dækvingerne. I bredden når den forreste del af pletten sideranden.

På den forreste del af hver dækvinge finder vi to pletter, der tilsammen nærmest danner et omvendt semikolon (;). Bagerst på hver dækvinge er der en plet der zig-zag’er sig fra 2. stribemellemrum til 5. stribemellemrum. Disse pletter kan godt flyde lidt sammen med sidepletten. Længere tilbage på dækvingerne end den foregående - lidt ukurante plet - kan der især hos hunnerne være endnu en - mere diffus - plamage. Sømmen - centralt på dækvingerne - er smalt sort eller brun. Palper og antenner  er brunsorte. Antennernes rod er dog lysere. Benene er rødbrune - eller enten lysere eller mørkere brune. Lårenes underside er gullig eller lysebrun. Hovedet er bagtil finere, fortil kraftigere og rynket punkteret, med tre knuder. Kinderne temmelig skarpt stumpvinklede, men ikke synderligt udstående.

Pronotum fint og ret spredt punkteret, med iblandede grove punkter. Dækvingernes stribemellemrum svagt, bagtil lidt stærkere hvælvede, med en række yderst fine, bagtil stærkere punkter, langs de tilstødende punktstriber. Sømstriben bagtil er oftest en anelse fordybet. Bagføddernes 1. led mindst så langt som 2.-3. led tilsammen.
Hos hannen er hovedets tre knuder tydelige, den midterste som den højeste af de tre. Hos hunnen er de utydelige og ensartede.

Pronotum er noget bredere hos hannen end hos hunnen og med stærkere rundede sider. Den grove punktur er ligeledes hos hannen indskrænket til siderne. Hos hunnen er den udbredt over hele pronotum. Hannen har på bagbrystet - undersiden af pronotum - i midten en gråt behåret grube. Dækvingernes sorte tegning varierer meget hos denne art, idet pletterne hos nogle individer  næsten er forsvindende, og hos andre individer er de vidt udbredte, og flyder sammen, så den sorte farve bliver den umiddelbart mest dominerende. Længde: 3,5-6 millimeter. Arten er i underslægten Chilothorax.

..se mere
Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo