#122544 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Torbister / Aphodiinae / Aphodiini / Aphodius /

Den mest fremtrædende karakter hos Aphodius sphacelatus er nok de gullige dækvinger, som hver er forsynet med en stor, mørkere, i undertiden forsvindende plamage midt på hver dækvinge. Arten er generelt aflang. Pronotum har brede gule siderande, og yderst sparsommelig punktur på hver side af midten. Den har - ligesom enkelte tilfælde hos almindelig møgbille (Aphodius prodromus) - en lys bagrand på pronotum. Oftest er denne bagrand bredere hos Aphodius sphacelatus end hos almindelig møgbille.
Dækvingerne er grågule og med relativt kraftig behåring. Som nævnt, hver med en stor, mørkere plet, der begynder bag skuldrene og strækker sig til hen imod spidsen, af hver dækvinge. Benene er brungule, men kan variere fra lysere til mørkere grundfarve. Antennesvøben brunlig. Kinderne relativt fremstående, der hos hannen danner en mere eller mindre ret vinkel. Hos hunnen er den mere stump. Bagføddernes første led cirka samme længde som 2.-4. led tilsammen. Bagbrystet - undersiden af pronotum - uden køl.
Hannens hoved er tydeligt punkteret og med tre tydelige knuder. Pronotum bredere end hos hunnen, og med yderst fin og svært erkendelig og utydelig punktur. Heri er iblandet grov, mere eller mindre udbredt, men sjældent næsten forsvindende punktur. Dækvingerne er overalt fint behårede, stribemellemrummene relativt hvælvede, og på hver side langs den tilstødende punktstribe med en række tydelige punkter. Forskinnebenenes endesporer er simpel, spidsen er tilspidset, og indersiden forsynet med en fremspringende tand.
Hunnens hovede er fortil tydeligt og kraftigt punkteret, og med tydelig tværlinje mellem pande og mundskjold. Pronotum er smallere end hos hannen Desuden med fin og oftest meget tydeligt punktur, med iblandede grove punkter - især langs siderne. Dækvingerne er kun mod spidsen med yderst fin og utydelig behåring, stribemellemrummene kun temmelig svagt hvælvede. Endvidere er dækvingernes 6.-8. punktstribe kraftigt punkterede, så at punkterne griber stærkere over i stribemellemrummene. Endelig er 6.-8. stribemellemrum tæt og stærkt punkterede. Forskinnebenenes endespore er simpel. Længde: 4-6 millimeter. Arten er i underslægten Melinopterus.
Forvekslingsmuligheder
Artens eneste store forvekslingsmulighed er almindelig møgbille (Aphodius prodromus). Måske også sandhåret møgbille (Aphodius contaminatus), men den har mere afrundet og længere pronotum, typisk kraftigere behåring på dækvingerne og en anden dækvingetegning.
Aphodius sphacelatus adskiller sig fra almindelig møgbille (Aphodius prodromus), ved at have en bredere lys bagrand på pronotum, og ved at endesporen på bagskinnebenene cirka er samme længde som første bagerste fodled, hvorimod den kortere end første fodled hos almindelig møgbille. Desuden er det sikreste kendetegn nok, at ottende punktstribe - talt fra midten af dækvingerne - går lige så langt frem på dækvingerne, mod pronotum, som syvende punktstribe hos Aphodius sphacelatus, hvor syvende punktstribe går længere frem mod pronotum end ottende punktstribe hos almindelig møgbille. Desuden er Aphodius sphacelatus gennemsnitligt mindre. Dette er dog ikke adskillelseskarater nok, da der forekommer overlap i størrelsen mellem de to arter.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt høj. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Biologi
Arten er monofag, og lever primært i heste- og kogødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Imago ses i to generationer, primært ultimo februar til primo juli og igen fra primo september til primo december. Imago kan dog ses hele året, dog i fåtal uden for de angivne perioder. Den sværmer talrigt, i godt og stille vejr, primært i starten af de to perioder. Hunnen lægger, som den ene af i alt to arter (almindelig møgbille (Aphodius prodromus)), 4-16 æg i jorden lige under lorten. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den er, stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.
Levested
Kan stort set leve i alle slags gødning og på alle jordbundstyper. Den kan desuden også leve i kompost.
Udbredelse
Aphodius sphacelatus er udbredt og relativt almindelig i hele landet.
Kilde
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: