#122540 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Scarabaeoidea / Torbister / Aphodiinae / Aphodiini / Aphodius /

Meget nært beslægtet med Aphodius borealis. Aflang, blankt rødvinsfarvet/rødbrun. Antennesvøben, benene, pronotums sider eller i hvert fald forhjørner også rødbrune. Dækvingerne i undertiden, hver med en mørkere, større eller mindre plet. Hovedet er ret tæt og fint punkteret, kinderne fremstående, afrundede. Pronotum forholdsvis kort, fortil temmelig tilsmalnet, siderne i de bageste ⅔-dele omtrent rette. Punkturen tæt, punkterne af noget forskellig størrelse uden dog tydeligt at kunne adskilles i to forskellige størrelser/finheder. Pronotums og hovedets punktur tæt, især mod siderne, bestående af sammenblandet finere og grovere punkter, der nærmest minder om stenen scoria.
Dækvingerne udvidede bag midten og her tydeligt bredere end pronotum, Punktstriberne ret fine, ikke dybere bagtil. Stribemellemrummene næsten flade, fint og ret spredt, men temmelig tydeligt punkteret. Bagføddernes første led lidt kortere end 2.-4. led tilsammen, og lidt over dobbelt så langt som andet led. Hannen har tre sparsommelige knuder i panden, hvilket hunnen ikke har. Dækvingerne er hos hunnen en smule mere udvidede bagtil end hos hannen. Længde: 3,5-5 millimeter. Arten er i underslægten Planolinus.
Forvekslingsmuligheder
Arten bør med rimelighed kun forveksles med Aphodius borealis. De to arter lever dog vidt forskellige steder. Aphodius borealis forekommer næsten kun på sandet lysåben bund langs Jyllands vestkyst, og på enkelte indlandslokaliteter på Sjælland og Lolland. Aphodius fasciatus på skygget næringsrig bund. Pronotum er hos Aphodius fasciatus mere kantet og rektangulært, hvor det hos Aphodius borealis er mere afrundet. Punkturen er også mere divers hos Aphodius fasciatus, der minder om stenen scoria, hvor Aphodius borealis er mere spredt punkteret med næsten ensartet punktur. Desuden fremstår dækvingerne hos Aphodius borealis mørkere end hos Aphodius fasciatus, hvis dækvinger er mere røde. Tegningen er heller ikke ens hos de to arter.
Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.
Biologi
Den er monofag, men lever sandsynligvis i mange slags gødning. Især hjortegødning, men måske også i andre slags gødning, hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses i vinterhalvåret, primært i september til november, hvor den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året.
Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve. Et klassisk insekt, der præderer på den, er stor gødningsrovflue (Asilus crabroniformis), der også tager voksne individer.
Levested
Foretrækker skygget skovbund med høje tætheder af større hjortedyr.
Udbredelse
Arten er meget sjælden i Danmark, og kan efterhånden kun findes i antal i elggødning i Bønderskoven i Lille Vildmose og på rastepladsen “Kællingebjerg”. Også i Tofte Skov er der en fin bestand. Den er højst sandsynligt også flere steder i landet, men er nok fåtallig og/eller overset disse steder. Tidligere også kendt fra Dyrehaven nord for København og Fanø. Arten er sandsynligvis følsom over for de medicinrester der forekommer i gødningen længe efter en planteæder er behandlet mod indvoldsorm.
Kilde
Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)
Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister
Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind
Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: