Beskrivelse

Magnus Houen Lauritsen 16-12-2023. Tilføjelser og korrektur: Johan Kjær Prehn

Meget nært beslægtet med Aphodius fasciatus. Hovedet er fint punkteret. Pronotums punktur minder om Aphodius fasciatus’. Siderne på pronotum er tydeligt rundede. Dækvingerne er bagtil nærmest ikke udvidede. Stribemellemrummene er jævnt hvælvede. Bagtil er dækvingerne relativt stejlt nedfaldende. Punktstriberne er bagtil en smule dybe, og mere spredt og yderst fint og utydeligt punkterede.

Dækvingerne er sorte/mørkebrune. Hver med en svag rødbrun/rødvinsfarvet, skulderplet og spidsplet. Kun yderst sjældent er selve dækvingerne overvejende rødbrune. Endelig er bagføddernes første led så langt som 2.-4. led tilsammen, og omtrent tre gange så langt som andet led. Hannen med tre tydelige knuder, af hvilke den midterste er den højeste. Hunnen med tre svagt antydede, omtrent ens knuder i panden. Længde: 3,5-5 millimeter. Arten er i underslægten Planolinoides.

Forvekslingsmuligheder

Den ligner meget Aphodius fasciatus. Den afviger fra denne på følgende punkter: Hovedet er lidt mere mat og dets punktur lidt finere. Pronotums sider er tydeligere rundede. Dækvingerne er bagtil mindre tydeligt udvidede, lidt stærkere hvælvede, bagtil mere stejlt nedfaldende, punktstriberne bagtil dybere, stribemellemrummene lidt stærkere hvælvede og mere spredt og yderst fint og utydeligt punkterede. Endelig er bagføddernes 1. led så langt som 2.-4. tilsammen. led og omtrent tre gange så langt som andet led, hvor bagføddernes første led hos Aphodius fasciatus er lidt kortere end 2.-4 tilsammen. led og lidt over dobbelt så langt som andet led.

Sværhedsgraden for en bestemmelse af det voksne individ synes at være relativt lav. Larven er svær at kende og kræver høj ekspertise.

Biologi

Den er monofag, og lever stort set kun i fåregødning (undertiden også kogødning), hvori larven udvikler sig til puppe, og ultimativt til imago. Den lever primært af tarmsaft og andre let-omsættelige næringsstoffer, der ikke er blevet optaget gennem fordøjelsen af pattedyret. Imago ses primært fra ultimo maj til juli, men ses også gennem hele efteråret på egnede lokaliteter. Den sværmer i godt og stille vejr, primært i starten af forekomstperioden. Hunnen lægger æg midt i lorten. Der forekommer én generation om året. Arten er byttedyr for mange rovdyr i og omkring gødningen. Især fugle præderer på den, men også andre insekter, herunder primært mens den er larve.

Levested

Foretrækker tørre habitater med åben sandbund.

Udbredelse

Arten er sjælden i Danmark, men udbredt langs hele den jyske vestkyst og på enkelte indlandslokaliteter på Sjælland og Lolland.

Kilde

Danmarks Billebank

Den Danske Rødliste

Gittings, T. & P.S. Giller, 1997: Life history traits and resource utilisation in an assemblage of north temperate Aphodius dung beetles (Coleoptera: Scarabaeidae)

Hansen, V. 1925. Danmarks Fauna bd. 29. Biller VI. Torbister

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-507, inkl. tillægsbind

Roslin, R., G. Liljeberg, M. Forshage, C. Ekblad & F. Ödegaard. 2014. Nordens dyngbaggar

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo