#120649 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Biller / Polyphaga / Snudebiller / Snudebiller / Brachycerinae / Brachyderini / Liophloeus /

Ingen fotos...
En stor snudebille, der måler 7-11 mm fra bagende til lige foran øjnene. Kutikula sort og hele dyret besat med grå skæl. Snuden længere end bred. Følehornene indleddet på siden af snuden. Pronotum er bredere end langt og har en svag længdekøl. Dækvingernes skælklædning er afbrudt af bare områder, i de ulige stribemellemrum, der giver den et plettet udseende.
Forvekslingsmuligheder
Kan overfladisk på farten forveksles med andre store mørke/gråbrune kortsnudebiller, som: væksthussnudebille (Otiorhynchus sulcatus), Otiorhynchus tristis, lucerneøresnudebille (Otiorhynchus ligustici), og arter i slægterne Tropiphorus og Barynotus, men dækvingernes tegning er ret karakteristisk og udelukker alle disse.
Biologi
Arten er knyttet til skærmplanter, i Danmark hovedsageligt skvalderkål. Æggene lægges på bladene i foråret, og når larverne klækkes, borer den sig ind i rodhalsen og videre ned gennem rødderne. Til sidst ender den i 30-40 cm dybde, hvor den forpupper sig. Imago bliver i puppehulen, hvor den overvintrer for så at komme frem i foråret. Hanner er endnu ikke observeret i Danmark, hvorfor arten må formodes at formere sig partenogenetisk.
Levested
Skovbryn, haver, parker og andre menneskabte habitater, hvor værtsplanten Skvalderkål er til stede.
Udbredelse
Udbredt og almindelig i hele landet.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: