Kan forveksles med adskillige Otiorhynchus-arter, dog særligt Otiorhynchus tristis, hvis andet svøbeled er 2x så langt som det første, i modsætning til væksthussnudebillen, hvor faktoren er 1,5x. Desuden er behåringen hos Otiorhynchus tristis mere grålig. Otiorhynchus aurifer ligner ligeledes, men har utandede lår, tættere gullig behåring og en smule slankere følehorn. Væksthussnudebillen kendes let fra andre gulplettede slægtsfæller som Otiorhynchus armadillo og Otiorhynchus pseudonothus ved at være væsentligt slankere end disse. Arten ligner overfladisk den almindelige stor nåletræsnudebille (Hylobius abietis). Dennes gule pletter er dog ofte samlet i faste mønstre og snuden er tydelig over dobbelt så lang som bred. Til sidst forveksles den med Liophloeus tessulatus, som også ofte forekommer i haver. Denne mangler dog helt vorter, følehornene er indleddet på siden af snuden, og den grå skælklædning er afbrudt af sorte pletter, hvor kutikulaen er blotlagt.

En bredt polyfag art, der i dens rodædende larvestadie gør signifikant skade på land- og havebrug, og i mindre grad i dens bladædende voksenstadie. Arten har én generation om året og overvintrer hovedsageligt som larve i jorden, men voksne individer kan også overleve indenfor eller i egne med milde vintre. Æggene lægges i jorden af hunnerne, der formerer sig ukønnet. Hanner af arten er aldrig observeret. I modsætning til mange andre snudebiller kan de voksne individer ikke flyve.

Træffes ofte i haver og parker, særligt på bærbuske. De voksne individer er nataktive og gemmer sig ofte om dagen. Overvintrende individer kan træffes indendøre.

Udbredt og almindelig i hele landet. Oprindeligt en centraleuropæisk art, der har bredt sig med planter og afgrøder til mange egne med tempereret klima på både den nordlige og sydlige halvkugle. Det er uklart, hvorvidt Danmark har været en del af artens naturlige udbredelsesområde, men artens tendens til at dukke op i menneskeskabte habitater taler imod dette.