Gedehamsen kan forveksles med andre gedehamse. Den er omtrent lige så stor som stor gedehams, som er almindeligt forekommende i Danmark, med en størrelse på 1,8-3,5 cm. Til forskel har stor gedehams et rødt hoved, rødlige antenner og ben, rødgule vinger og en gul bagkrop med brune eller sorte ledadskillelser samt rødbrun-mørkebrun behåring på både ryg og bagkrop. Flere af de almindelige danske gedehamsearter har også gule ben, men asiatisk gedehams er let genkendelig på dens størrelse.

Fødevalget hos asiatisk gedehams er ukendt, men generelt lever gedehamse, ud over pollen og nektar, af andre insekter såsom bier, sommerfugle, fluer. Den er særligt god til at fange bier i luften, da den kan stå stille i luften foran et bistade eller bibo og vente på, at bierne flyver ud. I foråret kommer dronninger frem fra vinterhi for at etablere et lille bo (primærboet). Her lægger dronningen æg og producerer de første arbejdere. Når disse er klækket, flytter den lille familie til et nyt bo, hvor de etablerer det endelige bo. I løbet af sommeren producerer familien droner (hanner) og nye dronninger, der spredes og parrer sig sidst på sæsonen. De mødes ofte i blomstrende vedbend. De parrede dronninger overvintrer til næste sæson.

Gedehamsene foretrækker at bygge deres bo i høje træer eller på bygninger kun sjældent tæt ved jorden.

Som navnet hentyder til, kommer asiatisk gedehams oprindeligt fra Asien. Den dukkede første gang op i Europa i 2005 i Frankrig, sandsynligvis med et skib fra Kina. Sidenhen har den spredt sig til resten af Frankrig, store dele af Spanien og Portugal, dele af Norditalien og Belgien. Gedehamsen  spreder sig hurtigt i de sydeuropæiske lande. Arten er ikke observeret i Danmark.

Folder om Asiatisk gedehams (Vespa veluntina) af Danmarks Biavlerforening og Miljøstyrelsen

Sådan genkender du den invasive asiatisk gedehams, Vespa veluntina - Danmarks Biavlerforening 

Asiatisk gedehams kan være en trussel mod mennesker, da den kan forårsage dødelige allergiske reaktioner ved stik. Den er dog ikke mere aggressiv end andre gedehamse i Danmark. Hvepsen kan også true hjemmehørende arter grundet dens fødevalg.