Kejserkåbens karakteristiske sølvstriber på den grønne vingeunderside gør den umiskendelig. 

Arten lægger typisk sine æg på træstammer, i nærheden af violer. Efter 14 dage klækker æggene. De nye larver æder æggeskallen, lige inden de begynder deres overvintring. Det følgende forår forlader larverne deres træstamme, for at søge imod violerne. Her æder og befinder de sig indtil de forpupper sig i juni. Pupperne hænger i et par meters højde på træerne. 3 uger senere udvikler de sig til voksne sommerfugle. De voksne kejserkåbers foretrukne blomster er tidsler. De kan også findes på hjortetrøst og sommerfuglebuske. Inden parringen flyver hannerne stejlt op foran hunnerne for at vise forvingeoversiden. Man mener, at hannen på denne måde stimulerer hunnen med feromoner fra duftskælstriberne. Kejserkåben er på vingerne fra slutningen af juni til august/september.    

Arten lever typisk i skove. Særligt skovbryn, skovlysninger og skovveje med mange blomster er gode levesteder. 

Kejserkåben findes på flere lokaliteter i det østlige Jylland, særligt i skove omkring Fredericia, Vejle, Horsens og Rold Skov. På Fyn og Samsø er arten også vendt tilbage til flere områder. På Sjælland er den udbredt i forskellige skove over hele øen. Mest talrig er den i Nordøstsjælland. 

Dagsommerfugle i Danmark af Klaus Hermansen (2010). Apollo Books. 

Kejserkåbe i Guide til danske dagsommerfugle (2022). Lepidopterologisk Forening

Sommerfugle_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).