Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 14-06-2023

Kejserkåbe er Danmarks største perlesommerfugl. Oversiden af vingerne er orange og mærket med mange mørkebrune til sorte pletter og linjer. Arten er særligt kendetegnet ved vingernes grønne underside, der har tværliggende sølvstriber. Hannerne kan kendes på de 4 kraftige duftskælstriber, der sidder på forvingen. En mindre del af hunnerne forekommer i mørk grønlige farver. Denne variant kaldes for valesina. Kejserkåben har typisk et vingefang på 55-70 mm. 

Forvekslingsmuligheder

Kejserkåbens karakteristiske sølvstriber på den grønne vingeunderside gør den umiskendelig. 

Biologi

Arten lægger typisk sine æg på træstammer, i nærheden af violer. Efter 14 dage klækker æggene. De nye larver æder æggeskallen, lige inden de begynder deres overvintring. Det følgende forår forlader larverne deres træstamme, for at søge imod violerne. Her æder og befinder de sig indtil de forpupper sig i juni. Pupperne hænger i et par meters højde på træerne. 3 uger senere udvikler de sig til voksne sommerfugle. De voksne kejserkåbers foretrukne blomster er tidsler. De kan også findes på hjortetrøst og sommerfuglebuske. Inden parringen flyver hannerne stejlt op foran hunnerne for at vise forvingeoversiden. Man mener, at hannen på denne måde stimulerer hunnen med feromoner fra duftskælstriberne. Kejserkåben er på vingerne fra slutningen af juni til august/september.    

Levested

Arten lever typisk i skove. Særligt skovbryn, skovlysninger og skovveje med mange blomster er gode levesteder. 

Udbredelse

Kejserkåben findes på flere lokaliteter i det østlige Jylland, særligt i skove omkring Fredericia, Vejle, Horsens og Rold Skov. På Fyn og Samsø er arten også vendt tilbage til flere områder. På Sjælland er den udbredt i forskellige skove over hele øen. Mest talrig er den i Nordøstsjælland. 

Kilde

Dagsommerfugle i Danmark af Klaus Hermansen (2010). Apollo Books. 

Kejserkåbe i Guide til danske dagsommerfugle (2022). Lepidopterologisk Forening

 

Videre læsning

Sommerfugle_123. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo