Kendes fra Trigonotylus caelestialium og rødhornet græstæge (Trigonotylus ruficornis) på, at 1. antenneled er uden antydning af røde farver samt på, at 2.-4. led er fint hårede - ikke glatte. Megaloceroea recticornis kendes på, at hoved, pronotum og scutellum er uden brune striber og på, at 1. antenneled er mindst 1,5x længden af pronotum. Tornet græstæge (Stenodema calcarata) og Stenodema trispinosa er ofte ligeledes grønne med delvist røde antenner, men Stenodema-slægten adskiller sig ved, at pronotum og scutellum er punkteret. Hos Teratocoris-arterne er hovedet bredere end langt, og øjnene er mere udstående og runde. Trigonotylus psammaecolor er uden rødt på antennerne.

Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til midten af juli. Én generation om året.

Lever i klitter, primært på sand-hjælme, men også marehalm og andre græsser angives som værtsplanter. Forekommer især på grønne og friske skud. Karakterart for den hvide klit og en af de få blomstertæge-arter, man træffer her, hvor der ofte hersker ekstreme vejrforhold.

Forekommer hist og her langs den jyske vestkyst. Sjælden eller manglende i det øvrige Danmark.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).