#100370 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Stenodema /

Aflang med punkteret pronotum og scutellum som de øvrige Stenodema-arter. Farven varierer markant fra klart grøn til gulbrun eller rødbrun afhængig af bl.a. køn og årstid. Baglårene med to torne. Længde 6,8-7,9 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner de øvrige Stenodema-arter, men kan kendes på tilstedeværelsen af de to torne på baglårene. Stenodema pilosa har tre torne, og de øvrige arter er uden torne. Stenodema-arterne kan ligne flere andre nærtbeslægtede aflange arter, men disse har alle upunkteret pronotum og scutellum. Se evt. Megaloceroea recticornis samt Notostira- og Trigonotylus-arterne.
Biologi
Føden består af plantekost. Overvintrer som voksen tæge. I marts-april dukker den frem fra vinterkvarteret. Den efterfølgende generation, der er på vingerne i løbet af sommeren, er aktiv indtil oktober. I Tyskland angives den til normalt at have to generationer om året, men dette er ikke påvist fra Danmark.
Levested
Føden består af plantekost. Overvintrer som voksen tæge. I marts-april dukker den frem fra vinterkvarteret. Den efterfølgende generation, der er på vingerne i løbet af sommeren, er aktiv indtil oktober. I Tyskland angives den til normalt at have to generationer om året, men dette er ikke påvist fra Danmark.
Udbredelse
Udbredt og meget almindelig overalt i landet.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta
Karakteristisk for Stenodema-arterne er, at de skifter farve i løbet af deres livscyklus - forskelligt fra han til hun. Det foregår i grove træk således: Midt eller sidst på sommeren dukker den nye lyst gulbrune generation op. Såvel hanner som hunner antager en mørkere gulbrun til rødbrun grundfarve i løbet af efteråret, og de mørke tegninger udviskes. Når de kommer frem fra vinterkvarteret om foråret, og parringstiden nærmer sig, skifter hunnerne til en græsgrøn nuance. Hannerne derimod antager en mere gulbrun farve, dog evt. med et grønligt skær. Billedet er dog noget mere kompliceret end som så med nogen variation mellem arterne.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: