#100346 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Trigonotylus /

Grågrøn med svagt håret overside. Antenner røde, dog ofte med hvidlige længdestriber på 1. antenneled. Længde 4,0-6,5 mm.
Forvekslingsmuligheder
De hvide striber på antennerne er mindre skarpt afgrænset end hos den nært beslægtede Trigonotylus caelestialium og fortsætter ikke på 2. led. I nogle tilfælde bør hannens kønsorganer undersøges for en sikker adskillelse.
Biologi
Føden består af plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juni til starten af september. Sandsynligvis to generationer om året.
Levested
Findes på overdrev, brakmarker, sandmarker m.v., hvor den lever på forskellige græsser, heriblandt hvene, sandskæg og rød svingel.
Udbredelse
Temmelig almindelig i hele landet. Tidligere angivet som meget almindelig, men synes at være aftaget noget i hyppighed. Nu tilsyneladende mindre hyppig end Trigonotylus caelestialium som den af og til kan træffes sammen med.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: