Beskrivelse

Bearbejdet uddrag fra "Danmarks blomstertæger" af Lars Skipper 29-09-2020

En meget lille blomstertæge. Dækvingerne grågrønne til brungule. Til forskel fra slægtningen Tytthus pubescens er den næsten altid langvinget. Hovedet er sort med en lysere plet ved hvert øje. Pronotum og scutellum mere eller mindre mørke. Antennerne sorte på nær 1. antenneled, der er hvidgult på den yderste del. Skinnebenene med kraftige sorte torne. Længde 2,4-3,0 mm.

Forvekslingsmuligheder

Ligner Tytthus pubescens, men kan kendes på farven på 1. antenneled. Desuden har den ikke lange sorte hår på forranden af pronotum. Kan også minde om Fieberocapsus flaveolus, der kan findes på samme habitat. Denne har dog brungult hoved og sarte brune torne på skinnebenene. Nymfen afviger fra Tytthus pubescens, ligesom det voksne insekt, ved farven på 1. antenneled. Desuden er Tytthus pygmaeus sort lige under knæet.

Biologi

Føden består af dyrisk kost suppleret med plantekost. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juli til starten af september. Én generation om året.

Levested

Forekommer ligesom slægtningen Tytthus pubescens tæt ved jordoverfladen på fugtige og sumpede steder såsom enge og moser. Her kan den bl.a. findes i tuer af lyse-siv.

Udbredelse

Temmelig sjælden - de fleste fund fra Jylland. Ligesom Tytthus pubescens meget tænkeligt underregistreret pga. levestedet og dyrets ringe størrelse.

Kilde

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).

Videre læsning

Sjove fakta

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo