Ligner den beslægtede Tytthus pygmaeus (se denne for adskillelse). Kan også minde om Fieberocapsus flaveolus, der kan findes på samme habitat. Denne har dog brungult hoved og sarte brune torne på skinnebenene.

Føden består af dyrisk kost suppleret med plantekost. Tytthus-arterne er angivet som ægspecialister - særligt æg af cikader er et yndet fødeemne. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juli til starten af september. Begge Tytthus-arter er blandt de senest udviklede blomstertæge-arter. Én generation om året.

Lever på fugtige, sumpede steder, hvor den næsten udelukkende træffes tæt ved jordoverfladen, typisk ved roden af siv, græsser eller halvgræsser.

Temmelig sjælden. Målrettet eftersøgning af denne såvel som slægtningen Tytthus pygmaeus indikerer imidlertid, at den - i hvert fald i dele af Jylland - sandsynligvis forekommer mere almindelig end angivet her.

Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).