#100321 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Blomstertæger / Tytthus /
Meget lille blomstertæge med grågrøn til brungul overside. Begge køn ofte mere eller mindre kortvingede - mest udpræget hos hunnen. Hovedet er sort med en lysere plet ved hvert øje. Pronotum brungul til sort med enkelte lange sorte hår langs forranden. 1. antenneled gulbrunt, de øvrige sorte - 2. led dog i sjældne tilfælde gulbrunt. Skinnebenene med kraftige sorte torne. Længde: langvingede individer 3,0-3,3 mm - kortvingede individer 2,3-2,8 mm.
Forvekslingsmuligheder
Ligner den beslægtede Tytthus pygmaeus (se denne for adskillelse). Kan også minde om Fieberocapsus flaveolus, der kan findes på samme habitat. Denne har dog brungult hoved og sarte brune torne på skinnebenene.
Biologi
Føden består af dyrisk kost suppleret med plantekost. Tytthus-arterne er angivet som ægspecialister - særligt æg af cikader er et yndet fødeemne. Overvintrer som æg. De voksne tæger træffes fra midten af juli til starten af september. Begge Tytthus-arter er blandt de senest udviklede blomstertæge-arter. Én generation om året.
Levested
Lever på fugtige, sumpede steder, hvor den næsten udelukkende træffes tæt ved jordoverfladen, typisk ved roden af siv, græsser eller halvgræsser.
Udbredelse
Temmelig sjælden. Målrettet eftersøgning af denne såvel som slægtningen Tytthus pygmaeus indikerer imidlertid, at den - i hvert fald i dele af Jylland - sandsynligvis forekommer mere almindelig end angivet her.
Kilde
Skipper, L. Danmarks blomstertæger. 2013. Danmarks dyreliv bind 12. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: