Ret let at kende, men kan dog minde lidt om rød kanttæge og soldatertæge, som er en frøtæge. Den uøvede kan måske også forveksle den med karsetæge og rød kåltæge. Disse fire arter har dog alle en helt anderledes kropsbygning og er desuden langvingede.

Lever især af nedfaldne frø fra værtsplanterne. Ildtæge overvintrer som voksen og parrer sig tidligt om foråret. Æglægningen finder sted i maj, og nymferne kan træffes fra juni og frem til september. De nye voksne individer er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Levestederne er varmeprægede og lysåbne biotoper. Her i landet er ildtægen udelukkende fundet på kulturprægede lokaliteter som kirkegårde, alléer, parker og haver. Arten lever især på lind, men er også fundet på stokrose og katost.

Arten blev første gang meldt som dansk i 1912 på grundlag af et temmelig usikkert fund fra Kalundborg-egnen, men først i 1936 blev den konstateret med sikkerhed - på Falster. I de senere år er der gjort en lang række nye fund i den sydøstlige del af landet.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

De kortvingede individer er ikke i stand til af flyve, men de bevæger sig hurtigt og livligt rundt på jorden. Her søger de gerne ind under sten eller grene, hvis man kommer tæt på dem. Nymfer og voksne tæger samles ofte i store grupper – f.eks på solbeskinnede lindestammer eller husmure. Disse forsamlinger kan tælle mange hundrede individer.