Kan især forveksles med rød kåltæge, som normalt er mere mørkerød og lidt større. Det mest sikre kendetegn er dog, at dækvingernes yderste rand er ensfarvet rød hos karsetæge; hos rød kåltæge findes her en sort plet eller en smal, sort stribe. Karsetæge kan også overfladisk forveksles med rød kanttæge og ildtæge, som begge er røde og sorte. Begge arter er dog lette at adskille fra karsetægen, hvis man sammenligner det generelle udseende.

Lever af frø fra værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen tæge, og parring og æglægning sker i maj-juni. Hunnen lægger derefter sine æg på værtsplanterne. Hun placerer æggene på blade og stængler i to rækker med seks æg i hver række. Nymferne træffes fra juni og frem til august, og den nye generation er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Levestederne er varmeprægede moser, fugtige og frodige enge samt skovlysninger – gerne i nærheden af vådområder. Arten lever på arter i korsblomstfamilien, især vandkarse, engkarse og løgkarse.

Tidligere ret udbredt i det sydlige og midterste Jylland samt på Nordsjælland. Den er dog gået voldsomt tilbage i takt med dræning og tilgroning af de vådområder, som den var knyttet til. Efter ikke at have været set i landet i mere end 40 år, blev den meldt fra Rosborg Sø ved Viborg i 2016.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).