Kan især forveksles med karsetæge, men rød kåltæge er lidt større. Det mest sikre kendetegn er dog, at der på dækvingernes yderste røde rand findes en sort plet eller en smal, sort stribe hos rød kåltæge. Hos karsetæge er dækvingernes rand ensfarvet rød. Rød kåltæge kan måske også overfladisk forveksles med rød kanttæge og ildtæge, som også er røde og sorte. Begge arter har dog andre tegninger eller en helt anden kropsform end rød kåltæge.

Lever af næring fra værtsplanterne. Arten overvintrer som voksen tæge, og parring og æglægning finder sted i maj-juni. Hunnen afsætter sine æg på undersiden af blade og stængler, og æggene placeres i to rækker med seks æg i hver række. Nymfer kan træffes i juni-august, og nye voksne tæger kan sandsynligvis findes fra august. Der er én årlig generation.

Levestederne er lysåbne og varme lokaliteter, og arten kan ofte findes på kulturprægede biotoper som haver og parker. Den er overvejende knyttet til vinterkarse, hyrdetaske og andre arter i korsblomstfamilien.

Rød kåltæge er meget sjælden i Danmark, og optræder sandsynligvis kun som en lejlighedsvis migrant fra sydøst. Den hører desuden til de arter, som muligvis vil kunne optræde i importerede grøntsager.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).