Arten kendes uden problemer fra alle andre danske frøtæger. Den kan dog umiddelbart forveksles med et par tæger fra andre familier - bl.a. rød kanttæge, som dog let kendes på, at den mangler den hvide plet på membranen. Den sjældne ildtæge, der ligesom soldatertægen kendes fra Bornholm, er også en forvekslingsmulighed. Ildtægen er dog normalt kortvinget, og den kan ellers kendes på den anderledes kropsform.

De små nymfer suger så godt som udelukkende på denne plante, mens de store nymfer og de voksne individer også kan ses suge næring på mange andre plantearter. Soldatertægen overvintrer som voksen. Tægerne kommer frem igen til foråret, og parringen finder sted i maj-juni. Hunnen lægger sine æg på værtsplanten, og æggene klækkes efter kort tid. Nymferne er fremme fra starten af sommeren, og i begyndelsen af august ser man de første nye voksne soldatertæger.
De opholder sig på svalerod og andre urter eller på solvarme sten og klipper. De voksne soldatertæger kan findes, indtil det bliver efterår. Herefter samler tægerne sig i større eller mindre selskaber på beskyttede steder, hvor de kan overvintre. Der er én årlig generation.

Soldatertægen holder til på tørre og varme lokaliteter. Den træffes i frodige og blomsterrige partier i klippeområder tæt ved kysten. Den er knyttet til den sjældne plante svalerod. Dyrene sidder normalt frit fremme på værtsplanten og er lette at finde. Overvintrer ofte i sprækker i klipper eller under sten.

Her i landet findes soldatertægen kun på Bornholm, hvor den især kan træffes langs de nordlige og østlige klippekyster. Arten er for mange år siden meldt fra Vejle-egnen, men her drejer det sig sandsynligvis om forveksling med rød kanttæge.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).