sine to nære slægtninge Drymus brunneus og Drymus ryeii. Den er dog ret let at kende fra Drymus brunneus, der har en bred, oval krop. Den kan derimod være vanskelig at adskille fra Drymus ryeii, men denne art er normalt meget mørk med næsten sorte dækvinger og mørk membran. Dækvingernes sidekanter er desuden en smule mere buede. Herudover er bredde-længdeforholdet på pronotum 1,6-1,8 hos skovfrøtægen mod 1,5-1,6 hos Drymus ryeii. Arterne kan også adskilles på udseendet af genitalie-åbningen. Se evt. også Lamproplax picea og Megalonotus-arterne.

Lever af frøene fra mange forskellige slags planter. Den voksne tæge overvintrer, men med lidt held kan arten træffes gennem hele vinteren, hvis vejret er godt. Ellers ser man den normalt fra marts måned. Parring og æglægning finder sted i maj og juni, og hunnen lægger sine æg i mos eller vissent løv. Nymferne kan findes gennem hele sommeren og til langt hen på efteråret, og de nye voksne tæger er fremme fra august. I bl.a. England og længere sydpå i Europa er der af og til konstateret to generationer, men hos os er der kun én årlig generation.

Arten holder til på mere tørre og varme lokaliteter end vore to andre Drymus-arter, som træffes i fugtige og skyggede områder. Typiske levesteder er åbne og solvarme overdrev og lyngheder, men også skovbryn og egekrat på sandbund. Opholder sig som regel nede i vegetationen.

Kendt fra hele landet. Den må betragtes som almindelig hos os, men kan være vanskelig at finde, da den oftest lever temmelig skjult mellem visne blade og anden vegetation.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).