Kan især forveksles med Skovfrøtæge (Drymus sylvaticus) og Drymus ryeii. Kendes dog sikkert på, at forreste del af pronotum er skinnende og næsten uden punkteringer. Hos Drymus-arterne er hele pronotum tydeligt og kraftigt punkteret. Endvidere har Lamproplax picea rødbrune ben, mens Drymus-arterne har mørkebrune eller sorte ben.

De voksne tæger overvintrer. De kommer frem om foråret, hvor parring og æglægning finder sted. Nymferne er normalt fremme i juni og juli, og den nye generation er på vingerne fra august. Den går sent til overvintring, og den voksne tæge kan findes det meste af året. Der er én årlig generation.

Levestederne er fugtige heder på sur bund, højmoser og mere eller mindre tilgroede, våde enge og moser. Arten kan træffes både på helt åbne og på mere eller mindre skyggede lokaliteter. Tægerne opholder sig normalt mellem tørvemos og jomfruhår eller under vækster som hedelyng, klokkelyng og blåbær. Arten lever meget skjult, og de nøjagtige værtsplanter kendes ikke. Overvintrer i mos eller under vissen vegetation.

Kendes fra forholdsvis få lokaliteter her i landet, og må sandsynligvis betragtes som sjælden og lokal. Arten kan dog også være noget overset.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).