Kan forveksles med Drymus brunneus, der kendes på sin brede, ovale og pæreformede kropsform med kraftigt buede dækvingekanter - især tydeligt hos hunnen. Drymus ryeii er langt mere vanskelig at adskille fra skovfrøtæge (Drymus sylvaticus), men kendes umiddelbart på, at både dækvinger og membran er meget mørke - af og til næsten sorte. Dækvingerne er desuden en anelse mere buede. Hertil kommer at bredde-længdeforholdet på pronotum er 1,5-1,6 hos Drymus ryeii mod 1,6-1,8 hos skovfrøtægen. Der er også forskel på genitalie-åbningen hos de to arter. Se også Lamproplax picea og Megalonotus-arterne.

Man kender ikke meget til artens fødekrav, men den lever sandsynligvis af frø fra flere forskellige planter. Den voksne tæge overvintrer, og parring og æglægning finder sted i maj og juni. Hunnen lægger sine æg nede på jorden i vissent plantemateriale, og nymfer kan findes gennem hele sommeren og til langt hen på efteråret. De nye voksne tæger er fremme fra august. Der er én årlig generation.

Arten lever i fugtig skovbund under mos og lignende. Den findes især i skyggefulde løvskove, sjældnere i mere åbne omgivelser som moser og våde enge. Her opholder den sig det meste af tiden nede i den tætte vegetation.

Fundet i alle landsdele og forholdsvis almindelig. Dog nok lidt mindre udbredt end vore to øvrige Drymus-arter. Der er således ikke mange fund fra den vestlige halvdel af Jylland.

Skipper, L. & O.F. Nielsen. 2018. Danmarks frøtæger. Danmarks dyreliv bind 15. Apollo Booksellers (download bogen her).