#100094 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Tornben / Legnotus /

Overvejende sort, dog er dækvingernes siderande lysegule eller brune på den forreste halvdel. Hoved og pronotum er ensfarvet sort, og skinnebenene er forsynet med kraftige torne. Hovedets midterkøl når næsten lige så langt frem som sidestykkerne. Lille tornben er en af de mindste arter af tornben. Nymfen er sort med orangerød og sort bagkrop. Længde 3-4 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan især forveksles med hvidrandet tornben. Hos hvidrandet tornben er dækvingernes siderande dog lyse i hele deres længde tilbage til membranen, og hovedets midterkøl er tydeligt indsænket i forhold til sidestykkerne. Lille tornben kan også forveksles med den form af toplettet tornben, som mangler dækvingernes lyse pletter. Hos toplettet tornben har både dækvinger og pronotum dog en hvid rand. Toplettet tornben er også noget større end lille tornben. En anden forvekslingsmulighed er blank tornben, som er på størrelse med lille tornben. Blank tornben kendes imidlertid sikkert på, at scutellum dækker næsten hele bagkroppen. Denne art har desuden et tydeligt metalskær, som lille tornben mangler.
Biologi
Lever af næring fra værtsplanterne. De voksne tæger overvintrer - ofte flere individer sammen. Dyrene kommer frem om foråret, hvor parringen finder sted. Hunnen lægger sine æg i maj-juni. Æggene lægges i en lille fordybning i jorden, og hunnen beskytter æggene mod fjender, indtil de klækkes.Nymfer kan findes i juni-august, og de voksne tæger er fremme fra slutningen af juli eller begyndelsen af august. De går muligvis til overvintring ret tidligt, og man ser mest til arten om foråret eller i forsommeren. Der er én årlig generation.
Levested
Levestederne er lysåbne, tørre og sandede lokaliteter som heder, klitter, indsander og strandenge. Arten lever især på gul snerre og lyng-snerre, men kan også træffes på andre snerre-arter. Overvintrer som regel i visne plantedele under eller i nærheden af værtsplanterne.
Udbredelse
Fundet i alle landsdele, men ikke almindelig. Arten findes først og fremmest langs vore kyster, men kan også træffes på indlandslokaliteter – især i Midtjylland.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: