#100236 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Dværgtornben / Thyreocoris /
Meget blank, stærkt hvælvet og tydeligt punkteret. Den er ensfarvet sort med et bronzefarvet eller olivenfarvet metalskær. Skinnebenene bærer kraftige torne, og scutellum er meget karakteristisk og dækker både vingerne og det meste af bagkroppen. Nymfen har sort pronotum og lysere bagkrop. Længde 3-4 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan måske forveksles med flere af de øvrige små tornben – nok især lille tornben og hvidrandet tornben. Blank tornben kendes dog sikkert på udformningen af scutellum, som er markant anderledes end scutellum hos de øvrige tornben. Arten kan også overfladisk forveksles med små biller – måske især med mørke arter af bladbiller, men blank tornben har en sugesnabel. Biller har bidende munddele.
Biologi
Lever af frø fra værtsplanterne. Overvintrer som voksen. Den kommer frem om foråret,og parring og æglægning finder sted i maj-juni. Nymferne kan findes i perioden juni-august, og de voksne tæger kan findes fra slutningen af juli eller begyndelsen af august. Man ser mest til arten om foråret og i forsommeren. Der er én årlig generation.
Levested
Findes på mange forskellige slags lysåbne, tørre og sandede biotoper. Den træffes især på brakmarker, ruderater, heder, overdrev og i skovlysninger. Man finder den desuden på strandenge samt i klitter og gamle råstofgrave. Blank tornben lever især på almindelig stedmoderblomst, men kan også findes på andre viol-arter. Overvintringen foregår under vissent løv, i mos eller under sten. Det sker også, at arten graver sig ned i jorden.
Udbredelse
Især almindelig i Jylland, hvor den kan findes overalt. Arten er noget mindre hyppig på Øerne, men her er den dog også fundet mange steder.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: