#100093 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Tornben / Adomerus /
Skinnende sort med tydelig punktering. Skinnebenene har kraftige og markante torne. Pronotum og dækvingerne er kantet af en hvid eller hvidgul rand, og midt på hver dækvinge findes normalt en hvid eller hvidgul plet. I sjældne tilfælde kan disse pletter mangle, men når det sker, er der på deres sted et glat felt uden punkteringer. Nymfen er sort med rød og sort bagkrop. Længde 5-7,5 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan forveksles med flere andre arter af tornben, men kendes normalt på dækvingernes to hvide eller gulhvide pletter. Hvis disse pletter mangler, kendes arten på den hvide rand, som kanter pronotum og dækvingerne i hele deres udstrækning. Hvidrandet tornben og lille tornben har også en lys rand på dækvingerne, men hos disse arter er pronotum ensfarvet sort uden en lys rand. Spættet tornben, som også har lyse tegninger midt på dækvingerne, kan måske overfladisk forveksles med toplettet tornben, men hos spættet tornben er de lyse tegninger anderledes og mere udbredte.
Biologi
Lever af næring fra værtsplanterne. Overvintrer som voksen og kommer frem om foråret,hvor parring og æglægning finder sted. Hunnen lægger ca. 30 æg i en lille fordybning i jorden, og hun vogter derefter over æggene og beskytter dem mod rovinsekter og andre fjender. Nymferne kan findes i perioden juni-august, de nye voksne tæger fra august. Der er én årlig generation.
Levested
Findes i delvis tilgroede hedeområder med eg og bævreasp, i egekrat og i lysåbne egeskove. Den primære værtsplante er almindelig kohvede, men også andre arter af kohvede benyttes. Opholder sig mest nede på jorden under værtsplanterne. Overvintrer som regel under vissent løv eller i mos.
Udbredelse
Temmelig sjælden i Danmark. Den er mest udbredt i Midtjylland og den sydlige del af Nordjylland. På Øerne og i det sydlige Jylland er der kun få nyere fund.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: