Spættet tornben er ret let at kende. Den kan dog minde lidt om toplettet tornben, som dog kun har lyse pletter på dækvingerne. Den kan også minde om almindelig kåltæge, som jævnligt optræder i en form med hvide eller hvidgule tegninger. De hvide tegninger er dog placeret på en anden måde hos almindelig kåltæge, som desuden kan kendes på, at den ikke har tornede skinneben. Nymfen hos spættet tornben minder også om nymfen hos almindelig kåltæge, men de to arters nymfer adskilles på fordelingen af de mørke og lyse tegninger på forkroppen.

Nymferne lever især af umodne frø, de voksne suger mest på planternes stængler. Overvintrer som voksen - ofte mange individer sammen. Arten kommer frem om foråret, og parring og æglægning finder sted fra slutningen af april og frem til juli. Hunnen graver en lille fordybning i tør jord, og her lægger hun 40-45 æg. Hun bliver ved æggene og beskytter dem mod rovinsekter, indtil de klækkes.Nymferne kan findes fra juni til august. De voksne tæger viser sig fra slutningen af juli og kan findes til hen på efteråret. Der er én årlig generation.

Træffes på mange slags lysåbne biotoper som skovlysninger, strandenge, haver og ruderater. Man finder den ofte på frodige og noget fugtige lokaliteter. Værtsplanterne er først og fremmest døvnælde og skov-galtetand, men arten ses også på andre arter i læbeblomstfamilien. Overvintrer gemt under vissent løv eller i græstuer.

Udbredt og ret almindelig i det meste af Danmark. Dog er den temmelig sjælden i Vestjylland.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).

Kommunikation med lyd kendes blandt insekter især fra græshopper og cikader, men også visse tægearter frembringer lyd. Det gælder bl.a. arter af tornben, hvor både han og hun stridulerer i forbindelse med parringen. Det er dog meget svagt, og derfor ikke noget vi normalt vil lægge mærke til.