#100048 | Dyreriget / Leddyr / Hexapoda / Insekter / Næbmunde / Tæger / Egentlige bredtæger / Eurydema /
Sort med hvide, gullige eller røde tegninger. Den sorte farve har ofte et metallisk grønligt eller blåligt skær. De lyse og røde tegninger kan variere en del i farve og udstrækning, og et stort antal varianter er beskrevet og navngivet. Det enkelte dyr ændrer ofte farve i løbet af sæsonen, og desuden kan temperatur- og fugtighedsforhold have betydning for, hvordan de forskellige farveformer udvikler sig. Antennerne er sorte, og benene sorte med lyse eller rødlige ringe. Nymferne er sorte med metallisk skær og lyse eller rødlige tegninger. Længde 5-8 mm.
Forvekslingsmuligheder
Kan muligvis forveksles med spættet tornben, som også er sort med lyse tegninger. De lyse tegninger er dog placeret forskelligt hos de to arter, og spættet tornben kan desuden kendes på de kraftigt tornede skinneben. Almindelig kåltæge kan også overfladisk minde om karsetæge og rød kåltæge, men begge arter er røde med sorte tegninger, hvor almindelig kåltæge er sort med røde tegninger.
Biologi
Suger på værtsplanternes blade, blomster og frø. Nymferne kan desuden suge på bladlus og andre små insekter. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning sker i maj-juni. Hunnen afsætter æggene på undersiden af blade og stængler, og æggene placeres i to rækker med seks æg i hver række. Nymfer kan træffes i juni-august, og nye voksne tæger kan findes fra august. Der er én årlig generation. Af og til finder man små nymfer af en 2. generation i september, men de når næppe at udvikle sig her i landet.
Levested
Findes på mange forskellige slags lokaliteter som strandenge, brakmarker og skovlysninger, og den træffes også i haver og på andre kulturprægede biotoper. Den er overvejende knyttet til arter i korsblomstfamilien – både vilde og dyrkede arter.
Udbredelse
Udbredt og meget almindelig i Danmark. På egnede lokaliteter kan man ofte finde arten i stort tal.
Kilde
Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: