Kan muligvis forveksles med spættet tornben, som også er sort med lyse tegninger. De lyse tegninger er dog placeret forskelligt hos de to arter, og spættet tornben kan desuden kendes på de kraftigt tornede skinneben. Almindelig kåltæge kan også overfladisk minde om karsetæge og rød kåltæge, men begge arter er røde med sorte tegninger, hvor almindelig kåltæge er sort med røde tegninger.

Suger på værtsplanternes blade, blomster og frø. Nymferne kan desuden suge på bladlus og andre små insekter. De voksne tæger overvintrer. Parring og æglægning sker i maj-juni. Hunnen afsætter æggene på undersiden af blade og stængler, og æggene placeres i to rækker med seks æg i hver række. Nymfer kan træffes i juni-august, og nye voksne tæger kan findes fra august. Der er én årlig generation. Af og til finder man små nymfer af en 2. generation i september, men de når næppe at udvikle sig her i landet.

Findes på mange forskellige slags lokaliteter som strandenge, brakmarker og skovlysninger, og den træffes også i haver og på andre kulturprægede biotoper. Den er overvejende knyttet til arter i korsblomstfamilien – både vilde og dyrkede arter.

Udbredt og meget almindelig i Danmark. På egnede lokaliteter kan man ofte finde arten i stort tal.

Nielsen, O.F. & L. skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks dyreliv bind 13. Apollo Booksellers (download bogen her).