Med sine seks gællespalter adskilles den seksgællede haj let fra de fleste andre hajer, der som regel har fem gællespalter.

Den seksgællede haj regnes som en grådig rovfisk. Med de skarpe tænder kan den bide større byttedyr i stykker i stedet for at sluge dem hele som de fleste andre hajer. Større hajer lever primært af store fisk som andre hajer (f.eks rødhajer, pighajer og glathajer), sværdfisk, marliner, guldmakreller, torskefisk og fladfisk. Store seksgællede hajer kan også æde havpattedyr som sæler og delfiner. Derudover er de også ådselædere. Seksgællede hajer færdes typisk alene, men de kan også optræde i grupper. Seksgællede hajer føder levende unger, og ved fødslen måler ungerne 40-75 cm. Det er usikkert, hvor gammel arten kan blive, mens formodentlig op til ca. 80 år.

Lever i havets frie vandmasser fra havoverfladen ned til cirka 2.500 meters dybde.

Meget sjælden. Der har hidtil kun været ét dokumenteret fund af arten i dansk farvand. Det skete i 2018 i den danske del af Nordsøen 260 km vest for den jyske vestkyst. Her blev en haj fanget af en erhvervsfisker, fotograferet og smidt tilbage i havet. Dertil kommer en håndfuld beretninger om fund, som formodentlig er blevet gjort lige uden for dansk farvand.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

Selvom havpattedyr indgår i føden, regnes den seksgællede haj normalt ikke som farlig for mennesker. Men det skyldes formentlig især, at arten de fleste steder er sjælden på lavt vand, hvor risikoen for at møde mennesker normalt er størst. Mindre eksemplarer er kendt for at bide ud efter fiskerne, når de hales om bord. De større eksemplarer beskrives normalt som mere rolige.