Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En lille til mellemstor torskefisk. Kroppen er forholdsvis høj, og under hagen findes en kraftig skægtråd. Skægtorsken har overbid. Der tre rygfinner og to gatfinner, som er sammenvoksede ved basis. Farverne varierer. Ryggen og den øverste del af siderne er normalt rødbrune eller kobberfarvede. Bugen er hvidlig, sølvgrå eller gyldenbrun. Levende fisk har ofte tre til fem brede, mørke tværbånd. Tværbåndene forsvinder normalt hurtigt, når døden indtræffer. Undertiden mangler tværbåndene også hos de levende fisk, som kan være nærmest helt ensfarvede. Sidelinjen er gyldenbrun, og afhængig af kropsfarven fremstår den som enten lys eller mørk. Kan blive op til 49 cm og veje 1,4 kg.
De tre rygfinner og to gatfinner kendetegner torskefiskene. Skægtorsken adskiller sig fra de fleste andre torskearter ved, at ryg- og gatfinner er meget tætsiddende. Desuden kendes den på sit overbid (gælder også glyse, hvilling, kuller og torsk), sin kraftige skægtråd (gælder også glyse og torsk) og en tydelig sort plet ved basis af brystfinnerne (gælder også hvilling). De levende fisk har i modsætning til alle andre af familiens arter ofte mørke tværstriber. Glysen har desuden en lavere krop end skægtorsken.
Føden består af krebsdyr, småfisk, blæksprutter og havbørsteorme. Fødesøgningen foregår mest om natten. Skægtorsk kan leve i brakvand, men foretrækker rent saltvand, og den lave saltholdighed i vore farvande er formentlig en stor del af grunden til den sparsomme forekomst. I den sydlige del af Nordsøen yngler skægtorskene fra februar til august. Der er ikke kendskab til gydning i danske farvande. Kan leve i op til mindst fem år.
Lever ved bunden eller i de nedre vandlag og hyppigst lavere end 50 meters dybde og sjældent dybere vand end 100 meters dybde. De kan dog træffes ned til godt 300 meters dybde. Skægtorsk samler sig ofte i stimer omkring stenrev, klipper, vrag eller andre strukturer, og de holder tilsyneladende af områder med kraftig strøm. De mindre fisk trækker også ind i brakvand i deltaområder og flodmundinger.
Forholdsvis sjælden i danske farvande. Skægtorsk findes især i Nordsøen, men også i fjorde med adgang til Nordsøen som Ringkøbing Fjord og Limfjorden.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1880
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.