art: Glyse - Trisopterus minutus

Glysen er ikke så højkroppet som skægtorsken. Hvor kroppens største højde er mindre eller af samme længde som hovedet hos glysen, er kroppen tydeligt højere end hovedlængden hos skægtorsken, især hos de voksne. Endvidere er glysens øje større end snudelængden, mens skægtorskens øje er omtrent som snudelængden. Og så har glysen kun en lille svag plet øverst ved basis af brystfinnerne (pletten kan mangle), mens skægtorsken har en stor, mørk plet ved basis af brystfinnerne. Torsken har sit eget karakteristiske mønster.

Føden består hovedsagelig af krebsdyr, som f.eks. rejer, pungrejer, lyskrebs, vandlopper og tanglopper, og den æder også bløddyr, havbørsteorme og småfisk. Arten tager primært føde til sig om natten. Som mange andre små torskefisk er glyser stimefisk, der optræder i både store og små stimer. Tilsyneladende er de forholdsvis standfaste. Gyder formodentlig fra marts til juni i danske farvande.

Glysen er overvejende udbredt på den dybere del af kontinentalsoklen og på den øvre del af skrænterne. Så den træffes primært ved eller nær bunden på dybder af 10-300 m et stykke fra kysten. Den findes på både stenbund, sandbund og mudderbund samt svømmende til op midt i vandsøjlen.

Almindelig i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og vores indre farvande. Som noget relativt nyt er den i de senere årtier også truffet adskillige gange ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.