Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En mellemstor torskefisk. Der er ingen skægtråd under hagen hos de voksne, men ynglen har en lille skægtråd. Munden er stor med et tydeligt overbid. Tandsættet er karakteristisk. I overkæben findes en ydre række af lange, spidse og krumme tænder, der sidder med så stort et mellemrum, at de ofte betegnes som en slags hugtænder. Ved basis af brystfinnerne findes en sort, gråsort eller mørkebrun plet, der er omtrent halvt så stor som øjet. De øvrige farver varierer efter omgivelserne. Ryggen og den øverste del af siderne er normalt ensfarvet grønlig, blålig, brunlig eller grålig, men mere spraglede eksemplarer kan ses. Langs siderne findes ofte tre bølgede eller punkterede gulbrune længdestriber. Ryg- og gatfinner har som regel en lys eller hvid kant yderst. Kan blive op til 70 cm og veje godt 3 kg.
Torskefisk har tre rygfinner og to gatfinner. Hvillingen kendes fra øvrige torskefisk på en kombination af overbid, store tænder samt en mørk plet ved basis af brystfinnerne. Desuden mangler den som voksen skægtråd, mens ynglen har en lille skægtråd. Små hvillinger kan lettest forveksles med sperlinger. Men sperlingen har underbid, meget større øjne, mindre tænder, en veludviklet skægtråd og mørke kanter på rygfinnerne (hvide kanter hos hvillingen).
Hvillinger er udprægede rovfisk, der ofte betegnes som meget glubske. Man har observeret, at den kan æde byttefisk, der er op til halvdelen af dens egen længde. Larverne lever mest af vandlopper. De juvenile hvillinger æder lyskrebs, pungrejer, rejer, krabber, muslinger, blæksprutter og mindre fisk. Hvillinger optræder i stimer, og om vinteren trækker de fra kystnære egne ud på dybere og varmere vand for at overvintre. I Nordsø-regionen yngler fiskene mellem januar og september. Kan blive op til 12 år, men grundet fiskeri bliver hvillinger normalt ikke ældre end 6-8 år gamle.
Findes både i vandsøjlen og ved havbunden. Dog er hvillingen mindre knyttet til bunden end de andre torskefisk. Den tåler brakvand og træffes fortrinsvis på 10-150 meters dybde. Arten foretrækker sand- og mudderbund, men findes ved alle typer bund.
Meget almindelig i danske havområder og i en række fjorde. Dog må koncentrationen af salt ikke blive alt for lav, og hvillingen er f.eks. ikke fundet i Roskilde Fjord, ligesom den heller ikke er almindelig i Mariager Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Haderslev Fjord eller Flensborg Fjord.
Voksne hvillinger i danske farvande har som nævnt ingen skægtråd. Til gengæld findes skægtråden også hos de voksne fisk hos den bestand af arten, der lever i Middelhavet. Herhjemme er der en anden "variation": Hos hvillinger fra f.eks. Øresund ser man ofte et stort antal små, sorte pletter spredt over krop og finner. Der er tale om indkapslede ikter (en slags parasitter), ofte af arten sortplet-ikte.
Hvilling. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.