art: Regnbueørred - Oncorhynchus mykiss

Regnbueørreden kan med sin plettede krop og fedtfinne let forveksles med flere af vore andre laksefisk. Fra laks og ørred kendes den bedst på, at de sorte pletter er meget talrige og normalt går ud på ryg- og halefinne, hvilket de ikke gør i samme grad hos de andre. Regnbueørredyngel kendes bl.a. fra ørred - og lakse -yngel på de kortere brystfinner og den mere buttede kropsform. Fjeldørred og kildeørred har ikke sorte pletter, men lyse pletter. Pukkellaksen har meget større sorte pletter på bl.a. halefinnen. Sølvlaksen har en større mund, da mundens bagkant omtrent flugter med øjets bagkant hos regnbueørreden og når et stykke bag øjets bagkant hos sølvlaksen.

Regnbueørreden kan både leve hele livet i ferskvand eller leve en del af sit liv i saltvand. Den er en opportunistisk rovfisk, der æder, hvad der er tilgængeligt og passende i forhold til dens egen størrelse. De regnbueørreder, der naturligt vandrer ud i saltvand, er ét til fire år gamle. Efter normalt ét til to år vender de tilbage til det vandløb, de er vokset op i, for at yngle. Her i landet er arten ikke-hjemmehørende, men undslipper ofte fra eksempelvis dambrug. Regnbueørreden gyder ofte i danske vandløb, men tilsyneladende kommer der sjældent yngel ud af anstrengelserne. I modsætning til de fleste andre af slægtens arter, der dør kort efter gydningen, kan regnbueørreder gyde flere gange i de efterfølgende år. Kan leve i op til 16 år.

I ferskvand foretrækker regnbueørreden områder med iltrigt, frisk strømmende vand, men den opsøger også de mere langsomtflydende, lysåbne vandløbsstrækninger. I saltvand er der fundet regnbueørreder ned til 200 meters dybde. De opholder sig dog gerne tæt på kysten og ofte på meget lavt vand. Regnbueørreder kan dog også foretage lange vandringer, eksempelvis fra Århusbugten til Østersøen eller op langs den norske kyst.

Regnbueørreden holdes i Danmark i dambrug, havbrug og put-and-take-søer, og de undslipper ofte til den fri natur. Af og til udsættes fisken også direkte i naturlige søer. Det gør arten meget almindelig i hele landet, både i ferskvand og kystnært saltvand.

Oprindeligt var regnbueørreden udbredt langs hele den nordamerikanske vestkyst fra Alaska til Californien og Mexico. Desuden findes den naturligt på Kamchatka-halvøen og med strejfere sydpå til Amurfloden, som er grænsevandløb mellem Rusland og Kina. I 1882 blev regnbueørreden første gang importeret til Europa.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.