Navn | Udbyder | Formål | Maksimal opbevaringstid | Type |
---|---|---|---|---|
CookieConsent | arter.dk | Gemmer brugerens cookie-samtykke-tilstand for det aktuelle domæne. | 1 år | HTTP Cookie |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Vi bruger ikke cookies af denne type. |
Atlantisk laks| Fisk
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En mellemstor til stor fisk. Kroppen og haleroden er slank. Hovedet er relativt kort og længst hos kønsmodne hanner, der udvikler en stærkt kroget underkæbe i yngletiden. Mellem rygfinnen og halefinnen findes en stråleløs fedtfinne. Farven varierer meget. Når yngel og ungfisk opholder sig i vandløbene, er de brogede. Grundfarven er gulgrøn, og der er mørke ”fingermærker” og svagt røde pletter langs sidelinjen. I havet har laksen blågrøn ryg og sølvblanke sider med sorte pletter. Pletterne er oftest formet som et ”x”, og der er generelt få af dem under sidelinjen og på gællelåget. I gydeperioden udvikler hannen en gullig eller gråbrun grundfarve med røde og hvide pletter og marmoreringer. Hunnerne ændrer ikke i samme grad farve i yngletiden. Kan blive op til ca. 150 cm og veje omtrent 40 kg.
Laksen kan let forveksles med flere andre af vore laksefisk. Laksen er generelt slankere og mere ten- eller torpedoformet end ørreden. Laksens halefinne er endvidere dybere kløftet end havørredens. Voksne laks har som regel færre sorte pletter under sidelinjen og på gællelåget end havørreden, og laksens pletter er oftest x-formede, mens de er runde hos ørreden. Hos lakseyngel i ferskvandsstadiet er de røde pletter på siden knapt så farvede som ørred-ynglens pletter, der desuden er omgivet af en lys ring. Pukkellaksen har aflange, sorte pletter på halefinne, som laksen mangler. Sølvlaksen og især dens halerod er kraftigere bygget en laksen. Og så har sølvlaksen pletter på øverste del af halefinnen.
Laks gyder i ferskvand og tilbringer en del af livet i havet. Under opvæksten i ferskvand er laksene opportunistiske i deres fødevalg og æder, hvad der er tilgængeligt af passende føde. I havet består føden af krebsdyr og en lang række fisk, som sild, brisling, tobiser, makrel, laksesild, prikfisk, lodde, torsk og blåhvilling. Arten er en koldtvandsfisk, der foretrækker vandtemperaturer på ca. 4-20 °C. I Danmark gyder laksene fra november til januar. Under legen skaber hunnen afhængig af sin størrelse en ca. 15-50 cm dyb fordybning i gruset med halen. Her gydes æggene, samtidig med at hannen befrugter dem. De fleste laks dør umiddelbart efter gydningen. Bliver normalt op til 6 år, men kan leve i 14 år.
I ferskvand er laksen hovedsagelig en vandløbsfisk, men den kan godt både gyde og vokse op i meget rene søer. Gode laksevandløb har normalt en bund bestående af grus samt mindre og større sten og hurtigt strømmende vand. I havet opholder laksene sig typisk i de øverste 80 meter af vandsøjlen, men kan nå ned på godt 700 meters dybde.
Forholdsvis almindelig i danske farvande og mest almindelig omkring Bornholm. I vores åer findes der i dag kun oprindelige ynglebestande i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å og måske Storåen, og disse bestande opretholdes helt eller delvist gennem udsætning.
Laks_1, 2. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
LC
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_species_protected
(Habitatdirektivet: Bilag II, Bilag V, Bernkonventionen: Bilag 3)
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Limnisk
Tilknyttet ferskvand.
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.