art: Sølvlaks - Oncorhynchus kisutch

Kan let forveksles med både havørreder, regnbueørreder, laks og pukkellaks. Fra ørred kendes sølvlaks bl.a. på, at de manglende pletter på gællelåget (kan dog have nogle få små pletter på den øverste del). Desuden har de ikke pletter under sidelinjen som hos ørred (og regnbueørred). Fra atlantisk laks kendes sølvlaks bl.a. den kraftigere bygning og især den kraftigere halerod. Laksens pletter er desuden oftest x-formede, mens pletterne er runde eller ovale hos sølvlaksen. Pukkellaksen har større, ovale pletter på hele halefinnen, mens pletterne er mindre hos sølvlaksen og som regel er begrænset til den øvre del af finnen (eller mangler helt). Kongelaksen har også pletter på hele halefinnen.

Sølvlaks yngler i floder og vokser op i havet. De kan dog gennemføre hele deres livscyklus i ferskvand, hvis de sættes ud i søer uden adgang til havet. I vandløbene lever ynglen af insektlarver og i mindre grad af orme og edderkopper. I havet består føden mest af fisk, og sølvlaks betragtes som grådige rovfisk. De æder f.eks. sildefisk, ansjoser, andre laksearter, lodder, tobiser, prikfisk samt blæksprutter og krebsdyr. I yngletiden tager fiskene ikke føde til sig. Gydningen foregår i floder med hurtig strøm og grusbund. Hunnerne bygger en ”rede” ved hjælp af sidelæns slag med halen. Når æggene er frigivet, dækkes fordybningen med grus og småsten. Herefter vogter hunnen reden, så længe hun kan. Både hanner og hunner dør indenfor én til to uger efter gydningen. Sølvlaks lever normalt i op til fem år.

Lever i både salt-, brak- og ferskvand. Fiskene tåler ret store udsving i vandtemperaturen, men foretrækker 12-14 °C.

Meget sjælden. Sølvlaks er ikke-hjemmehørende i Danmark, men lever naturligt i den nordlige del af Stillehavet og de tilstødende flodsystemer. De benyttes herhjemme i enkelte put-and-take-søer samt havbrug og dambrug, hvorfra de fra tid til anden slipper ud i naturen.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.