Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Almindelig thunnin| Fisk
taxon_details.msg_we_are_working
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 10-03-2021
En lille til mellemstor saltvandsfisk. Den har et uregelmæssigt mønster af mørke, bølgede striber på det skælløse område over sidelinjen og som regel tre til syv mørke pletter forrest på hver side af bugen mellem bryst- og bugfinnerne. Kroppen er kraftig. Hovedet er forholdsvis lille, og snuden er kort og ret spids. Mellem den bageste rygfinne og halefinnen sidder otte-ni småfinner. Der er to rygfinner, der kun er adskilt af et lille mellemrum, som er mindre end øjets diameter. Halefinnen er halvmåneformet. Fortil er hovedet og ryggen mørkt blålig eller grønlig. Længere tilbage bliver den mere blålig. Er normalt 30-85 cm, men kan blive op til ca. 100 cm og veje 16 kg.
Fra makrellen og den bredskællede fregatmakrel kendes den let, idet afstanden mellem rygfinnerne er mindre end øjets diameter, mens den hos de to andre er lig med eller større end basis af forreste rygfinne. Fra atlantisk tun, rygstribet pelamide og bugstribet bonit kendes den lettest på farverne. Den atlantiske tun er nærmest ensfarvet uden striber, mønstre og pletter, den bugstribede bonit har fire til seks mørke næsten vandrette bånd på hver side af bugen under sidelinjen, og den rygstribede pelamide har 5-20 smalle, mørke længdebånd på den øverste halvdel af kroppen og sommetider omkring 10 brede, mørke tværbånd.
Den vigtigste føde er stimefisk, f.eks. sildefisk og hestemakreller, men krebsdyr, blæksprutter og andre hvirvelløse dyr er også på menuen. Arten danner også selv stimer, gerne med andre arter. Når thunninerne jager småfisk, presses disse ofte op til overfladen, hvor mængder af havfugle lokkes til. Ligesom andre tunarter er thunniner meget hurtige, og de kan angiveligt opnå en topfart på 64 km/t. En del af grunden til deres hurtighed skyldes, at de er i stand til at opretholde en kropstemperatur, der er højere end vandets. I Atlanterhavet gyder fiskene fra april til november, og de kan blive op til 10 år gamle.
Lever i havets frie vandmasser og gerne tæt på kysten.
En meget sjælden sommer- og efterårsgæst i danske farvande. Arten er ikke truffet herhjemme siden 1961.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
Utilstrækkelig data
Livskraftig
NA
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Ikke-etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1878
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
Brak
Tilknyttet brakvand, en blanding af saltvand og ferskvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.