art: Makrel - Scomber scombrus

Den bredskællede fregatmakrel minder mest om makrellen, da de begge har et stort mellemrum mellem rygfinnerne. Mellemrummet er af samme længde eller en smule længere end basis af forreste rygfinne hos fregatmakrellen, mens det er meget større end basis af forreste rygfinne hos makrellen. Fregatmakrellen har kun skæl på forkroppen, mens makrellen er helt dækket af skæl. De to arters farvetegninger er også forskellige.

Føden består af et bredt udvalg af hvirvelløse dyr og fisk (f.eks. tobiser, små sild, brislinger, sperlinger og prikfisk). Hen over vinteren tager fiskene stort set ikke tager føde til sig. Makreller er udprægede stimefisk. De er hurtige og svømmer konstant, og de kan tilbagelægge store afstande på relativt kort tid. F.eks. blev en makrel mærket i Den Engelske Kanal genfanget ved Shetlandsøerne efter at have vandret 1.200 km på kun 13 dage. Det svarer til 93 km pr. dag. Arten er forholdsvis varmekrævende og kan træffes ved vandtemperaturer på knap 5 til 20 °C. Makreller tåler brakvand, men i de brakke danske fjorde er de sjældne. I Nordsøen gyder makreller fra maj til juli. Kan blive op til mindst 25 år.

Findes primært i det åbne havs øvre vandmasser. Makrellerne kommer også helt ind til kysten – mest talrigt på steder, hvor det dybe vand når tæt på land. De findes normalt ikke på større dybder end 250 m, men er truffet ned til ca. 600 m.

Meget almindelig i danske farvande, dog sjælden i de brakke fjorde.

Navnet makrel er brugt mindst tilbage til 1700-tallet. Det stammer efter sigende fra det hollandske "makerele", der betyder kobler eller ruffer. Ifølge overtroen er det nemlig makrellen, der leder hunsilden hen til hansilden.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Makrel. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).