art: Mink - Neovison vison

Mink kan forveksles med ilder, odder, husmår og skovmår. Mink og ilder kan kendes fra hinanden, ved at ilderen har hvide aftegninger i ansigtet, der ligner en maske. Mink kan have en lys plet på underkæben, men ikke en decideret ansigtsmaske. Odderen er væsentligt større og vejer 5-10 gange så meget som minken og har en lysere pels med lysere farver på hage og hals. Minkens hoved er mere spidst og halen tyndere og mere cylindrisk end hos odderen. Odderen har desuden fuldstændig svømmehud mellem tæerne, minken kun ved det inderste led. Skovmåren er et lille mårdyr med store trekantede ører og en gul hals, mens husmåren har en hvid hals. Skovmåren og husmåren har desuden en helt anden kropsbygning med længere ben og hale og større ører. 

Minken er en fødegeneralist og lever således af mange forskellige fødeemner, men den foretrækker primært føde som små pattedyr, fisk, fugle, frøer og krebsdyr. Den er et effektivt rovdyr og kan derfor have betydelig negativ effekt på visse arter af fugle og små pattedyr, særligt arter knyttet til vand, da minken rydder bo og reder for æg og afkom og muligvis er føde-konkurrent til odderen. Mink lever i et bo, såsom en hule, som den graver i bredder eller brinker, men den kan også bo i hulninger under trærødder eller et leje mellem sten og krat. Den bruger ofte græs, blade og hår fra byttedyr til at fore sit bo. Hanner og hunner færdes hver for sig uden for parringstiden og forsvarer deres territorium mod artsfæller af samme køn. Et territorium kan være 2-3 km langt langs en søbred eller vandløb og markeres med sekret fra nogle kirtler under minkens hale. Under parringstiden i februar-april strejfer hannen alene rundt efter en mage. Hunnen er kønsmoden som 1-årige og kan få et kuld på 4-6 unger i april-juni måned. 

Minken er primært knyttet til vand, men kan også findes under tørre forhold. Minken forekommer derfor hovedsageligt ved bredder af vandløb, søer, på småøer, i vådområder samt i havne- og byområder. Minken er etableret i hele Danmark, med undtagelse af enkelte mindre øer og Lolland-Falster, hvor minken kun forekommer sporadisk. 

Minkens naturlige udbredelsesområde er Nordamerika, fra Alaska til Florida. I 1920'erne og 1930'erne blev den amerikanske mink importeret til Europa til pelsdyrproduktion. Undslupne dyr fra farme har etableret fritlevende bestande i hele Danmark.

Vilde mink må fanges og skydes hele året. Det kræver dog jagttegn, hvis man ønsker at skyde mink.