art: Skovmår - Martes martes

Arten minder om husmåren, men til forskel fra denne har skovmåren en gul halsplet, hvor den er hvid på husmåren. Derudover er husmårens snude lys, hvor skovmårens er sort. Skovmåren er desuden slankere og mere højbenet end husmåren.

Skovmåren foretrækker smågnavere, egern, fugle, fugleæg og bær, men den tager også frøer, snegle og insekter. Den søger føde både på jorden og i træerne. Om sommeren og efteråret, hvor der er rigeligt med føde, gemmer den små forråd rundt omkring i terrænet. Den er overvejende nataktiv. Skovmåren er forholdsvis solitær, så uden for parrings- og yngletiden færdes den alene, hvor den forsvarer sit territorium mod andre individer af eget køn med urin, ekskrementer og sekret fra kirtler ved halsen. Hannernes territorium er større end hunnernes og kan overlappe med flere hunners leveområde. Parringstiden er i juni-august. Husmåren har forlænget drægtighed og føder først ungerne i marts-april. Et kuld består af 2-4 unger.

Den lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan også forekomme i mere åbne habitattyper. Skovmåren er en god klatrer og har ofte sit bo i en naturlig hule i et træ eller en gammel sortspætterede. Der kan være flere bo inden for et individs territorium.

Skovmåren forekommer meget spredt i landet og observeres ikke ret ofte med.

Miljøstyrelsen 

Mår. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).