art: Stor tangnål - Syngnathus acus

Søhestes hoved danner en vinkel til kroppen, mens hovedet går lige over i kroppen hos tangnålene. Fra stor næbsnog, krumsnudet næbsnog og snippe kendes den store tangnål først og fremmest på, at den har brystfinner, en lille gatfinne og en tydelig halefinne (mangler hos næbsnogene og er meget lille hos snippen). Fra almindelig tangnål kendes den lettest på, at snuden hos stor tangnål (og lille tangnål) er cylindrisk og lavere eller lig øjets diameter, men den hos almindelig tangnål er lang, sammentrykt og højere end øjets diameter. Lille tangnål har 13-17 kropsringe, mens stor tangnål har 17-21 kropsringe. Og så begynder rygfinnen hos lille tangnål på 14. eller 15. ring talt forfra. Endelig bliver lille tangnål maksimalt 18,5 cm.

Føden består især af små hvirvelløse dyr, specielt krebsdyr, der suges lynhurtigt ind med den pipetteagtige mund, når hovedet drejes opad. Meget ofte ser man fiskene ligge stille på bunden med hovedet hævet en smule. De træffes også oppe i vandet (f.eks. i de øvre dele af ålegræsset), hvor de ofte svømmer i en mere eller mindre lodret position vha. bølgebevægelser med rygfinnen. Normalt ses fiskene enkeltvis, men der er gerne flere i samme område. Yngletiden er forholdsvis lang, og hanner med æg og yngel træffes i perioden fra maj til september. Kan leve i mindst op til fire år.

Lever fra strandkanten og ud til godt 100 meters dybde. Fiskene er normalt knyttet til bunden, og de findes både på hård bund og i områder sand- eller mudderbund, særligt på steder med tang og ålegræs. De træffes også frit på sandbunden, og normalt undgår de brakvand.

Forholdsvis almindelig i danske farvande og findes især i det sydlige Kattegat, Øresund, Lillebælt og Storebælt. Arten er ikke almindelig i brakvand, så antallet aftager hurtigt ind gennem Øresund, og den kendes ikke ved Bornholm.

Hannen bærer æg og yngel i en rugepose, der er dannet af to hudfolder, der strækker sig langs undersiden på den forreste halvdel af halen. Under parringsakten krænger hunnen sine æggeledere ud af kønsåbningen og fører dem ind i hannens rugepose. Hannerne får typisk æg fra flere hunner, og hver han modtager afhængig af sin størrelse op til ca. 500 æg. Hannerne kan udruge flere kuld i løbet af sæsonen. Æggene klækkes efter ca. fem uger, og ungerne bliver et stykke tid i rugeposen efter klækningen. De forlader rugeposen i en størrelse på 25-35 mm. På dette tidspunkt ligner de små kopier af de voksne.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Nålefisk_Tangnål. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).