Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Vi bruger ikke cookies af denne type.
Uddrag fra Fiskeatlas ved Henrik Carl og Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, 04-03-2021
En ret lille bundlevende fisk. Kroppen er tynd og langstrakt. Hovedet er lille, og snuden er forholdsvis kort og tydelig opadbøjet. Kroppen er beklædt af benringe. Der er 17-19 kropsringe og 46-54 haleringe. Huden er dog så tyk, at ringene er svære at tælle. De voksne eksemplarer mangler alle finner med undtagelse af rygfinnen. Hos ynglen findes nogle membranagtige brystfinner. Farven varierer mellem sort, brun eller olivengrøn med lysere og mørkere marmorering og pletter. På snuden tæt foran og under øjnene ses to temmelig store lyse pletter eller bånd, der er omgivet af en brun indfatning. Hunnens farver er kraftigere end hannens. Kan blive op til 15 cm, hunnen større en hannen.
Nålefiskene er så let genkendelige, at de kun kan forveksles med hinanden (og i nogle tilfælde tangsnarren). Fra stor tangnål, almindelig tangnål og lille tangnål kendes den krumsnudede næbsnog på, at den mangler halefinne og brystfinner. Fra den store næbsnog kendes den på den mindre aflange krop, samt på at snuden er kort og opadbøjet, mens den store næbsnog oftest har en længere, lige snude (kan også være ret kort). Stor næbsnog har oftest også et fint mønster af blå striber på siden af hovedet og den forreste del af kroppen (tydeligst hos hunnen), mens den krumsnudede næbsnog har nogle lyse mønstre, der oftest danner nogle skrå bånd under øjet. Snippen kendes på de smalle blålige, lodrette striber på kroppen.
Føden består af små hvirvelløse dyr samt spæd fiskeyngel. Krumsnudet næbsnog lever på havbunden og gerne på lavt vand, men noget tyder på, at arten dårligt tåler det ferskere overfladevand, der findes i mange af vore indre farvande. Fiskene lever alene, men ofte finder man flere i det samme område. Yngleperioden afhænger af vandtemperaturen. Herhjemme er yngel aldrig registreret, men det antages, at fiskene yngler herhjemme, da de næppe ville være her, hvis de ikke gjorde. Kønsrollerne er byttet om, så det er de farvestrålende hunner, der kurtiserer hannerne. Hunnerne anbringer æggene i fire rækker på hannens bug, hvor de fasthæftes ved hjælp af tyk slim. Hannerne kan udruge flere kuld i løbet af sæsonen. Ungerne er et par måneder gamle og cirka 3-4 cm, når de bliver bundlevende.
Tilknyttet havbunden og findes på stenbund, på blød bund mellem sten og klipper eller mellem tangplanternes hæftetråde. Den træffes fra kysten og normalt ud til ca. 40 meters dybde. Herhjemme er mange af fiskene fundet i rødalgebæltet på ca. 15 meters dybde, men der er også fund fra ålegræsbæltet på lavt vand.
Meget sjælden i danske farvande. De få fund koncentrerer sig om det nordlige Øresund. Formentlig er det den lave saltholdighed, der afholder den fra at leve længere inde i vore farvande.
taxon_details.lbl_rodlisten_status (2018)
Regionalt uddød
Kritisk truet
Truet
Sårbar
Næsten truet
DD
Utilstrækkelig data
Livskraftig
Ikke relevant
Ikke vurderet
taxon_details.lbl_read_more taxon_details.lbl_about_red_list
taxon_details.lbl_read_about_taxon taxon_details.lbl_danish_red_list
taxon_details.lbl_danish_reference
Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller, En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39, 2004
taxon_details.lbl_introduction
Naturlig forekomst
taxon_details.lbl_established
Etableret
taxon_details.lbl_first_observation_year
1851
Øvrige oplysninger
Standardtaxon Dansk taxon
Marin
Tilknyttet saltvand.
art
Dette kræver en konto på Arter.dk. Hvis du ikke har en i forvejen er det let at oprette. Vi skal blot bruge din e-mail.
taxon_details.lbl_species_not_found.