Grævlingens hoved er mere langstrakt med tydelige sorte og hvide længdestriber. Vaskebjørnen har en længere og tværstribet hale, og ansigtsmasken er mere kontrastfuld og tydelig.

Mårhunden er nærmest altædende, og føden omfatter insekter, planter, padder, små pattedyr, fugle og ådsler. Lever og jager parvis eller i små familiegrupper. Udpræget nataktiv. Går i dvale om vinteren. Især aktiv om foråret og i forsommeren.

Foretrækker fugtige områder ved søer og åer og i skove. Overtager ofte gamle ræve- eller grævlinge-grave. I nogle tilfælde huserer den endda i aktive grave, der stadig rummer grævlinger.

Mårhunden kommer oprindeligt fra Østasien. Fra 1928 og i de efterfølgende to-tre årtier blev den imidlertid udsat i Sovjetunionen. Herfra har den bredt sig til store dele af Europa, bl.a. Danmark, hvor den optræder invasivt. Den blev først meldt fra Danmark i 1980, men har siden bredt sig til hele Jylland. Der er også registreret enkelte individer på Fyn.