Arterne i slægten kan ikke forveksles med andre danske edderkopper grundet den specielle kropsform. Indenfor slægten er der mange lignende arter, og det er derfor ofte nødvendigt at anvende stereolup for sikker artsbestemmelse.

Arterne anlægger flade retræte spind med diameter på 2-3 cm. Fra åbninger i siden udgår signaltråde, som registrerer byttedyr, som måtte berøre trådene, og edderkoppen vil herefter hvis den er sulten fare ud og overdænge byttet med silke før det bides og udsuges.

Spindene anlægges i revner under sten. Enkelte arter træffes i bygninger, bl. a. de danske, og her anlægges spindene på gulve og vægge, ofte i hjørner.

Der er beskrevet 90 arter i Oecobius, hvoraf 13 er kendt fra Europa og Nordafrika. Ca. 40 arter er endemiske for de Kanariske Øer og Madeira, hvor hovedvægten af arterne findes på førstnævnte øgruppe. To Oecobius arter er kosmopolitiske, henholdsvis O. cellariorum og O. navus. I Mellem- og Nordeuropa træffes kun to arter, O. navus og O. amboseli, som begge yngler meget lokalt i Danmark.