Stålormen kan forveksles med snog og hugorm. Stålormen er en øgle, og den har flere karaktertræk, der adskiller den fra slangerne. Stålormens krop er helt dækket af skæl, hvor slanger har tværstillede skinner på bugen. Dens hoved er væsentligt mindre end slangernes.

Stålormen er et rovdyr. Dens bytte består af nøgne snegle, regnorme, tusindben, insekter og edderkopper. Den kan endda finde på at spise sine artsfæller. Stålormen bevæger sig meget langsomt og jager mest om natten. Den kan være aktiv med en kropstemperatur mellem 10 og 40 grader. For at varme sin krop op lægger den sig i områder med høj solindstråling eller under varme sten. Hannerne kommer ud af dvale i starten af april, og hunnerne først i slutningen af april. Parringen foregår fra slutningen af april indtil juni. Hunnerne føder et kuld på ca. 8 unger mellem august og september. I fangenskab kan stålormen blive helt op til 54 år.

Stålormen forekommer i mange forskellige typer af natur, hvor terrænet er varierende. Den foretrækker områder, hvor der både findes skygge og høj solindstråling. Stålormen er mest aktiv tidligt om formiddagen og sent om eftermiddagen. Det meste af dagen gemmer den sig under sten og vegetation, og den bevæger sig sjældent længere end 10 meter væk fra dens gemmested. I september/oktober begynder stålormen sin overvintring, oftest i huller i jorden. Her befinder den sig indtil parringssæsonen begynder i foråret. 

Stålormen er udbredt i det meste af Danmark, men den er muligvis ikke til stede på nogle få øer såsom Rømø, Læsø, Sejerø og Saltholm.

Miljøstyrelsen

Naturhistorisk Muesum Aarhus

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Stålorm. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Stålorme kan ofte findes i myretuer, højst sandsynligt fordi tuerne er varme. Det lader ikke til, at den generes af at have myrer som bofæller.