#97178 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Krybdyr / Skælklædte krybdyr / Slanger / Hugorme / Vipera /

Nordens eneste giftige krybdyr. Hugormen er en kort, plump slange sammenlignet med den slanke, elegante snog. De fleste hugorme kan kendes på den sorte zigzagstribe ned langs ryggen. Hannerne har normalt grå bundfarve, mens hunners bundfarve er brun.
Forvekslingsmuligheder
Snoge kan forveksles med de to andre skælklædte krybdyr. Sorte hugorme kendes fra snoge på kropsformen, og snogen kendes på de gule nakkepletter, men det sker, at sorte hugorme kan have en lys, hvidlig tegning i nakken, ligesom snogen i meget sjældne tilfælde kan mangle pletter. Fra stålormen, kendes hugorm og snog på de tværstillede bugskinner, mens stålormen har små skæl over hele kroppen, også på bugen.
Biologi
Hannerne kommer frem i begyndelsen af marts, og hunnerne omkring en måned senere. Parringstiden ligger i april-maj og varer en måneds tid.
Når hannerne kommer frem om foråret, solbader de en tid for at modne sædcellerne. Derefter skifter de hud (ham) og bliver meget klarere i farverne. Samtidig kommer hunnerne frem og vandrer til parringsstederne. De afsætter duftspor, som følges af hannerne. I parringsområdet kan der på samme tid befinde sig mange hugorme. Hannerne kan undertiden slås om hunnerne. Først derefter begynder hannerne at tage føde til sig, mens hunnerne æder, inden de bliver drægtige. Ægløsningen sker omkring 1. juni, og fødslerne fra begyndelsen af august.
Levested
Overvintringsstederne er hulrum i jorden på sydvendte skråninger. De bruges generation efter generation. Efter nogle få solrige dage om foråret kommer hugormene frem og soler sig omkring overvintringsstedet. Sommerkvarteret skal indeholde buske, så hugormene kan søge skjul og søge i skygge, hvis de bliver for varme. Det skal naturligvis også indeholde en passende bestand af byttedyr. De enkelte individer vender tilbage til det samme overvintringssted, parringsområde og sommerkvarter år efter år.
Udbredelse
Hugormen er vidt udbredt i hele landet, hvor der er passende levesteder, men mangler dog på flere øer.
Videre læsning
Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.
Hugorm_1, 2, 3, 4. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Før i tiden blev hugormen nogle steder kaldt hede-ål eller busk-ål, og blev tilberedt som ål. Hyrdedrenge kunne tjene en skilling ved at sælge hugorm på apoteket til medicin.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: