Den sorte variant af hugorm kan ligne, men mangler de gule nakkepletter. Desuden er pupillerne lodrette - ikke runde - og rygskællene er uden køl.

Føden udgøres af fisk, frøer og større vandinsekter. Snogen er en glimrende svømmer. Æglægning foregår ofte i kompostbunker, bunker af haveaffald og møddinger, men kan også ske i naturlige habitater med store mængder af ophobet dødt plantemateriale. Snogen træffes fra marts til oktober.

Træffes ved søer og moser. Ses ofte i vandet, hvor den finder en stor del af sin føde. Overvintring foregår f.eks. mellem stenblokke på sydvendte skrænter typisk mange individer sammen. Om foråret efter overvintring ses den ofte solbade.

Meget sjælden nord for Limfjorden og manglende på flere mindre øer. I øvrigt vidt udbredt og ret almindelig dog hyppigst i den østlige del af landet.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Snog_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

De fleste, der har fanget og håndteret en snog, vil være vidende om snogens særlige forsvar. Fra et par kirtler tæt ved gatåbningen kan den udskille en stærkt ildelugtende, tyktflydende og gullig væske. Hvis ikke man har held til at vaske hænderne med det samme, vil lugten ofte "sætte sig fast" og blive hængende et par dage. Snogen kan også benytte en mere fredelig strategi og spille død, i håb om at et potentielt rovdyr mister interessen.