Cumberland-terrapin kan særligt forveksles med guløret terrapin, der ligeledes har en gul streg bag øjnene. Derudover kan den forveksles med rødøret terrapin, som adskiller sig ved at have en mere rød streg bag øjenene. Striberne på forbenene af cumberland-terrapinen er bredere og mere markante end hos de to øvrige underarter.

Ligesom andre krybdyr, er cumberland-terrapinen vekselvarm, hvilket betyder, at dens kropstemperatur svinger med omgivelserne. Den solbader oftest i grupper på bredder, sten og træstammer. 

Hanner og hunner gennemgår et parringsritual, hvor hannerne med stive forben kradser hunnen i ansigtet. Efter befrugtning bevæger hunnen sig ofte langt fra vandet. Det skal dog bemærkes, at den ikke kan yngle i Danmark pga. det kolde klima. Det enkelte individ kan leve helt op til 30 år i naturen og 40 år i fangenskab.

De voksne terrapiner er altædende og tager alt fra planter til vandinsekter, haletudser og mindre fisk. De juvenile skildpadder er hovedsageligt kødædende, men med alderen spiser de mindre og mindre kød, og hos gamle individer består op til 95% af føden af plantemateriale.

Ferskvandssøer, sumpe og vandløb med svag strøm.

Cumberland-terrapin stammer fra det sydøstlige USA og findes her særligt i Tennessee og Mississippi. Som andre terrapiner importeres den som kæledyr til Danmark, dog i mindre grad. Det er uvist i hvilken grad den findes i den danske natur, men det kan forventes, at den bliver udsat ulovligt i samme grad, som de øvrige terrapiner, når den opnår en pladskrævende størrelse og/eller høj alder.

Underarten (troostii) er opkaldt efter den Hollandsk-Amerikanske naturalist og geolog, Gerard Troost (1775-1850).