Ligner vore to øvrige dovenfluer, almindelig dovenflue og Sialis nigripes. Den er noget større end de to andre arter, men en sikker bestemmelse er kun mulig ved hjælp af følgende karakterer. Hannen kendes ved hjælp af bagkropsvedhængets udseende, mens hunnerne bestemmes ud fra forskelle i subgenitalpladen, som sidder på undersiden af 8. bagkropsled. Larven kendes ved hjælp af strukturerne på oversiden af hovedet.

Arten er dagaktiv. Den lever kun få dage, og den tager kun sjældent føde til sig. Man har dog set den æde pollen. Larven lever i mudder på bunden af vandløbet. Den æder orme, snegle, myggelarver og mange andre små vanddyr.

Sialis fuliginosa er normalt fremme 2-3 uger senere end almindelig dovenflue. Den er på vingerne fra midt i maj og frem til sidst i juni. Parringen sker kort tid efter klækningen. Hunnen placerer æggene på undersiden af blade på grene, som rager ud over vandet i 3-5 meters højde. Æggene lægges i runde ægklumper, som hver kan indeholde mange hundrede æg, og de klækkes efter få uger. Larven er normalt to år om udviklingen, og der er 10 larvestadier. Når den er voksen om foråret, forlader den vandet og kravler op på bredden, hvor den forpupper sig i jorden. Puppetiden varer 2-3 uger, hvorefter puppen graver sig op og forvandler sig til det voksne insekt.

Knyttet til rene vandløb med hurtigt strømmende vand, hvor den ofte kan træffes sammen vor mest sjældne dovenflue Sialis nigripes. På mange af lokaliteterne er dele af vandløbets bredder kantet af træer, så der både er solbeskinnede og skyggede områder på levestedet. Den voksne dovenflue kan findes på grene, som hænger ud over vandet og langs bredden siddende på brændenælder og andre høje urter.

Arten er temmelig sjælden i Danmark. Der er fund fra alle de jyske distrikter, men arten er mest almindelig i Østjylland. Der er desuden enkelte fund fra Fyn.

Nielsen, O.F. 2016. Danmarks netvinger. Danmarks dyreliv bind 14. Apollo Booksellers (download bogen her).