#89987 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Padder / Halepadder / Egentlige salamandre / Lissotriton /

Den mindste af vore tre salamandre. Om foråret er kroppen oversået med tydelige mørke pletter - størst hos hannen. Desuden udvikles en delvist gennemsigtig ryg- og halebræmme, der er markant større hos hannen. Resten af året er den mere ensfarvet brun, og ryg og halebræmmen er meget lavere. Bugen er hos begge køn og hele året orange midtpå, lysere ud mod siderne og forsynet med mørke pletter. Længde 6-10 cm, hvoraf halen udgør godt halvdelen.
Forvekslingsmuligheder
Stor vandsalamander er markant større og mørkere med talrige små, hvidlige vorter - især på siden af kroppen. Den orange farve på bugen når helt ud til siderne. Bjergsalamander har ensfarvet orangerød bug uden mørke pletter, og ryggen er gråbrun med mere eller mindre udbredte blå partier. Rygbræmmen er svagt udviklet hos hannen og mangler hos hunnen.
Biologi
Føden består af diverse smådyr, såsom orme, snegle, insekter og haletudser. De voksne dyr er især aktive sidst på dagen og om natten - larverne mest om dagen. Vinteren tilbringes i dvale. Om efteråret, i oktober-november, går den i dvale. I marts-april kommer den atter frem.
Levested
Foretrækker mindre, bevoksede vandhuller med en del sol. Vandhuller med fisk og ænder undgås, da de æder larverne. Kan også træffes i brakvand. Efter yngletiden går den på land, hvor den kan findes på fugtige steder i skove og haver, på opdyrket land, i stengærder m.v.
Udbredelse
Udbredt overalt i landet på nær Rømø, Fanø og Læsø samt nogle mindre øer.
Videre læsning
Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.
Salamander. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Ligesom et firben kan genskabe en tabt hale, har salamandre evnen til at regenerere en tabt legemsdel. Salamandre er dog firbenene langt overlegne udi denne kunst. De kan således udover halen genskabe ben samt dele af rygrad, hjerte, øjne - og sågar hjerne!

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: