Stor vandsalamander er markant større og mørkere med talrige små, hvidlige vorter - især på siden af kroppen. Den orange farve på bugen når helt ud til siderne. Bjergsalamander har ensfarvet orangerød bug uden mørke pletter, og ryggen er gråbrun med mere eller mindre udbredte blå partier. Rygbræmmen er svagt udviklet hos hannen og mangler hos hunnen.

Føden består af diverse smådyr, såsom orme, snegle, insekter og haletudser. De voksne dyr er især aktive sidst på dagen og om natten - larverne mest om dagen. Vinteren tilbringes i dvale. Om efteråret, i oktober-november, går den i dvale. I marts-april kommer den atter frem.

Foretrækker mindre, bevoksede vandhuller med en del sol. Vandhuller med fisk og ænder undgås, da de æder larverne. Kan også træffes i brakvand. Efter yngletiden går den på land, hvor den kan findes på fugtige steder i skove og haver, på opdyrket land, i stengærder m.v.

Udbredt overalt i landet på nær Rømø, Fanø og Læsø samt nogle mindre øer.

Kristensen, H.V. 2016. Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr.

Salamander. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Ligesom et firben kan genskabe en tabt hale, har salamandre evnen til at regenerere en tabt legemsdel. Salamandre er dog firbenene langt overlegne udi denne kunst. De kan således udover halen genskabe ben samt dele af rygrad, hjerte, øjne - og sågar hjerne!